Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ressourceforløb er ikke en straf

Bettina Post, fhv. formand for Dansk Socialrådgiverforening, går 23/9 i sin klumme i rette med mig og min reaktion på historien om en kvinde i et absurd ressourceforløb.

De kender sikkert historien; det er den med kvinden, der er i fem minutters ressourceforløb om ugen og grundet en svækket fysik skal køres i taxa hen til arbejdsprøvningen og hjem igen.

Den har med god grund været omtalt og delt meget på sociale medier, og således pippede jeg også selv om den på Twitter forleden. Det er jo det, man gør som politiker; forholder sig til verden omkring én og fortæller, hvordan man gerne så den ændret.

Bettina Post kritiserer Liberal Alliance for tidligere på året at have stemt imod Enhedslistens beslutningsforslag, der kunne have gjort noget ved de håbløse ressourceforløb og arbejdsprøvninger. Enhedslisten ville rulle nogle af de regler tilbage, som blev indført i forbindelse med reformen af førtidspensionsordningen med ikrafttrædelse i 2013.

Jeg, Liberal Alliance og min kollega Joachim B. Olsen, som var ordfører på forslaget, mener imidlertid ikke, at man gør de potentielle førtidspensionister en tjeneste ved ikke at afdække deres ressourcer eller arbejdsevne. Førtidspension er ikke en gevinst, det er en sidste mulighed for dem, der vitterligt ikke kan.

Parkering af langtidsledige

Tidligere har førtidspension været en mulighed fra systemets side for at parkere langtidsledige eller mennesker med sociale problemer. Det fænomen kom vi til livs med reformen af førtidspension, og det er fortsat målet, at ingen parkeres på en livslang ydelse, hvis de kan spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Derfor stemte vi imod Enhedslistens forslag.

Når absurde sager som den førnævnte sag opstår, tyder det på, at jobreformen er fejlimplementeret på dette område.

I ”Bekendtgørelse om lov om social pension” § 18 står det nemlig, at: »Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger«.

Det tyder på, at kravene til denne dokumentation, eller Ankestyrelsens fortolkning af ”helt åbenlyst”, er årsagen til de mange absurde sager.

Ressourceforløb er ikke en straf for den potentielle førtidspensionist. De er en mulighed for at afdække og udvikle eventuel arbejdsevne, så vedkommende fortsat kan være en del af det fællesskab, som det udgør at gå på arbejde og bidrage aktivt. Når uhelbredelige borgere kommer i klemme med denne regel og udsættes for ydmygende behandling, tyder det midlertidig på, at der er dele af reformen, der er fejlimplementeret.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her