Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danskernes retssikkerhed bør styrkes

Jeg håber, at et bredt flertal i Folketinget igen vil sætte retssikkerheden på dagsordenen og tænke over, at det er vigtigt, at alle får en fair chance for at få juridisk bistand. Politikerne kunne med fordel gøre det til en del af de igangværende forhandlinger om finansloven og 2025-planen, siger Lotte Eskesen, formand for Danske Advokater.

I mange år har finans- og flygtningepolitikken været de altdominerende temaer i dansk politik. Det er indiskutabelt vigtige områder, men de må ikke betyde, at andre grundlæggende temaer – såsom borgeres og virksomheders retssikkerhed – ryger i baggrunden.

Derfor er det tid til at give retssikkerheden et serviceeftersyn, og politikerne kunne med fordel gøre det til en del af de igangværende forhandlinger om finansloven og 2025-planen. Lad mig give et par enkelte eksempler.

Siden retshjælpsreformen i 2007 har det offentlige brugt markant færre penge på ordningen, der skal sikre, at også borgere med begrænsede økonomiske midler kan få advokatbistand. Omkring 40 pct. af danskerne har faktisk et retskrav på offentlig retshjælp, men det er mere teori en virkelighed.

Ordningen er udsultet

Virkeligheden er, at ordningen er blevet udsultet gennem de senere år. Helt slemt står det til uden for de store byer, hvor der ikke findes retshjælpskontorer. Her har den lokale advokat typisk varetaget denne vigtige funktion, men for mange advokater er kravene til, hvad de skal tjekke og kontrollere i den slags sager, så bøvlede og bureaukratiske, at de ganske enkelt ikke har råd til at tage dem. Samtidig er det blevet sværere at drive advokatvirksomhed i de små byer – særligt efter retskredsreformen, hvor mange lokale byretter er blevet lukket. Resultatet er en koncentration af advokater i de store byer.

Tilbage står borgerne i de tyndtbefolkede områder med en udhulet retssikkerhed – især de mennesker, der ikke har den store pengepung. Kan vi virkelig være det bekendt?

Vi plejer at bryste os af, at vi er et meget lige land, men er vi nu også det, når det kommer til retssikkerhed? Skal man kun kunne få ret, hvis man har råd, og skal postnummeret virkelig være afgørende?

Den sejlivede fjende er lovsjusk

Min påstand er, at man for et relativt beskedent beløb kan sikre en ordentlig retssikkerhed overalt i landet – for alle borgere. Når politikerne alligevel flytter statslige arbejdspladser til provinsen, kunne de passende flytte retssikkerheden med.

Man bør også fjerne tidslen i regeringens finanslovsudspil, der indeholder besparelser på retssikkerheden for 15 mio. kr. årligt fra næste år. Ved at skære på forsvarsadvokaterne, fri proces og advokathjælp, som regeringen lægger op til, udvander man retsstatens princip om ”equality of arms” – altså at begge parter har lige gode muligheder for at kæmpe deres sag.

Det bringer mig frem til retssikkerhedens mest sejlivede fjende – nemlig lovsjusk.

Alle regeringer – røde som blå – siger, at de vil sikre en høj lovkvalitet, men i den virkelige verden er der desværre en diskrepans mellem, hvad der står på det glittede regeringspapir, og hvad der så sker i dagligdagen.

Ingen modsiger princippet om, at det er en god idé at høre relevante eksperter, organisationer og lignende, inden man sætter lovmaskinen til at kværne, men hvordan fungerer politikernes ”reality-check” af lovgivningen så i virkeligheden?

Mere end en tredjedel af de lovforslag, der blev sendt i høring i folketingsåret 2015 til 2016, overholdt ikke den høringsfrist på mindst fire uger, som er den gældende anbefaling fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Det er desværre ikke en ny tendens. Faktisk kan man opleve høringsfrister helt ned til ganske få dage.

Så er det jo ikke så sært, at politikerne kan komme til at vedtage noget, som ikke er ordentligt gennemtænkt og gennemarbejdet, og som kan være svært at anvende og omsætte i praksis.

Jeg håber derfor, at et bredt flertal i Folketinget igen vil sætte retssikkerheden på dagsordenen og tænke over, at det er vigtigt, at alle får en fair chance for at få juridisk bistand.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.