Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Økologi og dyrevelfærd kan bremse MRSA

Statens opgave er at sikre borgerne, ikke specifikke erhvervs særinteresse, men det har desværre ikke været tilfældet i MRSA-skandalen. Nu er der behov for mere økologi og bedre dyrevelfærd, hvis man vil problemet til livs.

Artiklens øverste billede
Økologiske grise går stort set fri af MRSA-epidemien, fordi deres tarmflora og immunforsvar er bedre udviklet end konventionelle grises. Smitten er 10 gange større blandt konventionelle grise. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald

Af den aktuelle DR-dokumentar ”Den dag penicillinen ikke virker” fremgår det, at Fødevarestyrelsen igennem seks år har tilsidesat ekspertråd, der kunne stoppe spredningen af den multiresistente MRSA-bakterie blandt danske grise.

MRSA-bakterien er normalt ufarlig for grise, men ved berøring kan den overføres til mennesker, som kan få alvorlige infektioner med risiko for blodforgiftning og dødsfald. MRSA-bakterien er resistent over for penicillin, så den er meget svær at få bugt med.

Problemet blev opdaget i 2007, da 14 mennesker var blevet smittet af MRSA. I dag vurderer man, at smitten har bredt sig til næsten 12.000 mennesker, hvoraf enkelte er døde. Det er et resultat af, at hele 68 pct. af alle danske konventionelle grise nu er smittet med MRSA.

Anbefalinger blev udeladt

Professor Frank Aarestrup, der fungerede som Fødevarestyrelsens faste rådgiver i spørgsmål om svine-MRSA, anbefalede i perioden 2008-2014 flere gange at indføre et system, hvor kun svineproducenter uden MRSA-smitte kunne sælge grise til andre smittefrie gårde. Hans ekspertanbefalinger blev på skandaløs vis udeladt i rapporter til Folketinget, hvor Fødevarestyrelsen nøjedes med at skrive, at der var behov for ”yderligere forskningsbaseret viden”.

Derudover er det kommet frem, at den tidligere direktør på DTU Fødevareinstituttet i sin tid som chef for Frank Aarestrup flere gange modtog ubehagelige opkald fra Fødevarestyrelsen. Her lød det fra styrelsen bl.a., at det kunne få betydning for deres bevillinger, hvis instituttet blev ved med at ”fremture”.

Jeg er fuldstændig målløs over den kultur, der har præget myndighedernes proces omkring MRSA-bakterien. For mig at se er den eneste grund til Fødevarestyrelsens opførsel, at de ønsker at tage hensyn til økonomien hos de MRSA-smittede avlsgårde, der ifølge ekspertrådene og erfaringer fra Norge nok ville skulle slå deres besætning ned.

Håb på længere sigt

Men det er en helt forkert måde at tage hensyn på. Statens – her Fødevarestyrelsens – allervigtigste opgave må være at passe på borgerne. Den opgave har de ikke taget alvorligt nok, hvilket nu har resulteret i 12.000 syge danskere og en udbredt penicillinresistent MRSA-bakterie, der stort set ikke er til at stoppe.

Der er dog stadig håb på lidt længere sigt. Økologiske grise går stort set fri af MRSA-epidemien, fordi deres tarmflora og immunforsvar er bedre udviklet end konventionelle grises. Faktisk er smitten hele 10 gange større blandt konventionelle grise. Forskellen ligger i, at de konventionelle pattegrise bliver taget fra moderen langt tidligere end de økologiske pattegrise. For at kompensere giver man ofte de konventionelle pattegrise medicin præventivt, hvilket kan være grunden til, at MRSA-bakterien nu er blevet resistent over for penicillin. Derudover går konventionelle grise meget tæt sammen, hvilket er med til at sprede smitten væsentligt mere end ved økologiske grise, som har mere plads.

Der er mange grunde til, at vi skal have mere økologi og bedre dyrevelfærd, og MRSA-bakterien er bare én af dem. Miljø- og fødevareministeren er nu kaldt i samråd, og jeg håber, at optrevlingen af MRSA-skandalen vil føre til, at vi nu ikke bare finder løsninger på MRSA-problemet, men også får ransaget og justeret i den måde, landbrugserhvervet og fødevaremyndighederne fungerer på.

Og ikke mindst skal vi skabe en langt mere bæredygtig landbrugsproduktion med mere økologi og bedre dyrevelfærd. Der er i dén grad brug for nye tanker og nye strukturer, når det kan gå så galt, som vi har set i denne sag. Vi skal have statslige institutioner, vi som borgere kan stole på, vil sikre os imod sygdom og miljøødelæggelse, og som altså sætter beskyttelsen af borgerne højere end hensynet til nogle få avlsbesætningers økonomi.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.