*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Aktiv dødshjælp – meget skal overvejes

Det bliver indimellem diskuteret, om Det Etiske Råd har for mange eller for få fagpersoner og en overvægt eller mangel på akademikere. Det handler om, at rådet bliver så bredt repræsenteret som muligt. Halvdelen af rådets medlemmer er fagpersoner inden for rådets emneområder, og den anden halvdel er lægpersoner.

Det er klart, at uddannelse og erhvervserfaring har betydning for de værdier og holdninger, som ender med at få betydning i rådets udtalelser. Jeg er selv børnelæge, og min erfaring med at være tæt på muligheden for medlidenhedsdrab på meget syge børn betyder selvfølgelig noget for min skepsis over for værdien af en legalisering af aktiv dødshjælp. Men jeg tror, at forskellen mellem befolkningens indstilling og Det Etiske Råds indstilling (i 2012-udtalelsen var 80 pct. af medlemmerne imod aktiv dødshjælp) skyldes, hvor grundigt man har lejlighed til at overveje alle de mulige konsekvenser af en legalisering af aktiv dødshjælp.

Der ligger typisk et års arbejde forud for en udtalelse fra Det Etiske Råd. Et år med læsning, erfaringsudveksling med de professionelle fagpersoner, der står med problemstillingerne i hverdagen, besøg på relevante hospitaler, hospicer m.m., undersøgelser af andre landes praksis og diskussioner, hvor hvert medlem på baggrund af en redegørelse af argumenter for og imod får mulighed for at fremsætte erfaringer og perspektiver og prøve sine holdninger mod andres.

Efter min vurdering er der flere forhold, der er nødvendige at kende, før man er i stand til at tage stilling til aktiv dødshjælp på et kvalificeret grundlag:

Det er meget få mennesker, man ikke kan smertebehandle, så den fysiske smerte er på et udholdeligt niveau.

Der er mange muligheder for såkaldt ”passiv dødshjælp”: En patient kan f.eks. altid frabede sig en behandling, også hvis dette medfører patientens død, og kan blive smertebehandlet i en sådan grad, at patienten dør af det, hvis dette er nødvendigt for at dæmpe smerterne.

Man kan synes, at aktiv dødshjælp er etisk acceptabelt i den enkelte situation, uden at gå ind for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp, fordi en lovliggørelse har en række utilsigtede sideeffekter. Der er altså stor forskel på at ”være for” aktiv dødshjælp i enkelte situationer og at gå ind for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp.

Disse og andre temaer indgår i Det Etiske Råds drøftelser og fører for mange medlemmer til, at de ser tingene på en anden måde end før diskussionerne. Dette gælder uafhængigt af deres uddannelsesmæssige eller politiske udgangspunkt.

Selv kan jeg se det tillokkende i at have en mulighed for at kunne sige stop. Ikke nødvendigvis fordi jeg vil gøre brug af det – men som en frihed. Men frihed har sin pris i form af ansvar. Og her falder ansvaret dels på det udsatte menneske, som kan opleve, at det er forpligtet til at benytte sig af den frihed. Men ansvaret falder også på alle andre i det samfund, som nu råder over døden. Samfundet skal forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert, når det tildeler døden.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her