Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danmarks manglende satsning på tosprogethed

De danske myndigheder har fejlet ved at fokusere på ensproget stimulering på dansk af tosprogede børn.

Artiklens øverste billede
Svenske fremmedsprogede elever opnår bedre resultater i skolen end de danske. Dette knytter forskere sammen med, at der i Sverige bruges flere ressourcer til modersmålsundervisning end i Danmark. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunwald

Den 12/9, under en mellemlanding i Kastrup Lufthavn, faldt jeg over Morgenavisen Jyllands-Posten. Én af de to forsidehistorier var, at ”Tosprogede elever halter bagefter med karaktererne i gymnasiet”.

I artiklen kunne vi læse: »På trods af millioninvesteringer i bl.a. sprogstimulering af de mindste børn er der gået noget galt i børnehaverne og skolerne«, en udtalelse tilskrevet Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College.

I børns opvækst og uddannelse skal tosprogethed forvaltes rigtigt, og det er her, de danske myndigheder har fejlet.

Det er en urovækkende situation, der beskrives, og problematikken er kendt også fra Norge. Imidlertid er der også noget dybt problematisk ved den måde, sagen bliver portrætteret på i de danske medier, og også ved, hvordan de danske myndigheder og uddannelsessektoren har arbejdet med feltet.

Tosprogethed er en ressource

Ved at bruge udtrykket tosprogede elever tilskrives problemerne tosprogethed som fænomen, som om det at have to (eller flere sprog) i ens opvækst skulle være kategorisk uheldigt. Sådan er det slet ikke: Tosprogethed er i udgangspunktet en værdifuld ressource, både for det enkelte individ og for det samfund, dette individ er en del af. Men i børns opvækst og uddannelse skal tosprogethed forvaltes rigtigt, og det er her, de danske myndigheder har fejlet.

For disse millioninvesteringer i sprogstimulering har fokuseret på ensproget stimulering på dansk. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ræsonneret, at hvis man blot udsætter disse børn med anden sprogbaggrund end dansk for tilstrækkelige mængder dansk, vil det sandsynligvis gå dem godt. Men sådan fungerer det simpelthen ikke, og det kunne sprogforskere have fortalt danske myndigheder, hvis de havde været villige til at lytte.

Tosproget sprogstimulering

For tosprogede børn har brug for tosproget sprogstimulering. Det tager fire-syv år at lære et sprog fuldtud. Det gælder også for børn. Det vil derfor tage en vis tid, inden et fremmedsproget barn uden særlige danskkundskaber kan tilegne sig almene kundskaber via dansk, når det begynder i børnehave eller skole. Læring kan derimod umiddelbart ske på en god måde via førstesproget, og for at barnet ikke skal komme bagud, er det vigtigt at give det faglig støtte på førstesproget, imens det lærer sig dansk.

En sådan støtte bør ofte gives i længere tid, end man tror: Længe før der er gået fire-syv år, vil fremmedsprogede børn kunne synes at have gode danskkundskaber, men de er alligevel ikke nødvendigvis lige så gode som børn med dansk som førstesprog og heller ikke gode nok til, at deres læringspotentiale udnyttes til fulde.

I rapporten ”Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige” fra Anvendt Kommunalforskning i 2011 peger forfatterne på, at de svenske fremmedsprogede elever opnår bedre resultater i skolen end de danske. Dette knytter forskerne entydigt sammen med, at der i Sverige bruges flere ressourcer til modersmålsundervisning end i Danmark.

Fundet understøttes af international forskning, hvor man ser, at børn i tosprogede uddannelsesløb nogle gange endog præsterer bedre end ensprogede, især når der tages hensyn til socioøkonomiske faktorer. Sådanne forskningsresultater bør danske myndigheder tage til sig i deres arbejde med at sikre, at fremmedsprogede børn og unge i højere grad lykkes i skolen.

Prisen, der skal betales

Så sidder der sikkert økonomer og politikere i ministerier og skolebestyrelser, der vil sige, at det vil koste alt for meget at satse på modersmålsstøttet undervisning. Til dem vil jeg sige: Dette er udgifter til indtægters erhvervelse. For hvor meget koster det ikke samfundet, når børn og unge ikke tilegner sig kundskaber, de vil få brug for i deres fremtidige arbejdsliv? Det er så den pris, man skal betale.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.