Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Veteraner skal have hele løsninger

Hvert år 5/9 fejrer vi landets veteraner med en officiel flagdag. I Slagelse har vi hyldet den tradition i de seneste fire år. At hejse flaget en gang om året er dog ikke nok. Det skal ske hver eneste dag, så de veteraner, der er kommet hjem med ar på sjælen og behov for hjælp, også får den.

Med to store militære anlæg i kommunen – Antvorskov Kaserne med ca. 550 ansatte og næsten lige så mange værnepligtige samt Flådestation Korsør med 875 ansatte – og 800 veteraner med bopæl i kommunen er det en del af Slagelse Kommunes dna. Siden 2011 har vi haft en veterankoordinator på fuld tid, der som det faste holdepunkt for både veteraner og myndigheder har hjulpet og vejledt i nu 150 sager, hvor en hjemvendt har haft brug for hjælp. Det kontinuerlige arbejde har givet os erfaring og indsigt i, hvad der skal til, for at det lykkes os at hjælpe.

Behandlingstilbud i alle regioner er et vigtigt skridt i den rigtige retning – som bare ikke kan stå alene. I dialogen med veteraner går det igen, at behandlingen sjældent lykkes, når der overvejende arbejdes med medicinering og lidt samtale. De fleste oplever behov for et bredere behandlingstilbud, hvor det fysiske helbred også indgår som et element i behandlingen. Vi skal også blive bedre til at få hele løsninger i stand, hvor det gode behandlingstilbud kobles og koordineres, så indsatsen fra kommunens side på jobfronten og i visse sager, også bolig, understøtter og koordineres med behandlingsindsatsen fra regionens side. Det er nødvendigt med den kobling, fordi det er veteranernes hverdag, der skal fungere, og indsatserne skal spille sammen, så hverdagens rutiner og rammer understøtter behandlingen og omvendt.

Slagelse er klar til at hjælpe

Sommerens hændelser med selvmord og endog drab vidner om, at det ikke altid lykkes at få spændt sikkerhedsnettet tilstrækkeligt ud. Slagelse Kommunes arbejde med veteraner er seriøst og professionelt, og vi har som en af de eneste kommuner afsat ressourcer til at kunne gå ind i en mere helhedsorienteret tilgang, hvor der bygges de nødvendige broer mellem forskellige aktører – og maskerne i sikkerhedsnettet gøres tilstrækkelig små.

Med det nye udspil på veteranområdet ser vi muligheder for at udbygge det tværgående samarbejde og nå et godt stykke videre i at kunne levere den bedste indsats for veteraner. Vi vil derfor gerne opfordre til, at de ansvarlige ministre går i en tæt dialog med områdets aktører, så vi med de nye indsatser får bragt de bedste løsninger til torvs – til fælles gavn for alle og ikke mindst til stor gavn for de veteraner, der har brug for en hjælpende hånd for at komme på fode. Slagelse Kommune står klar til at give en hånd med.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.