Elbæk og ungdomsoprør

I kølvandet på regeringens helhedsplan kunne man høre Uffe Elbæk udtale, at Danmark har brug for et nyt ungdomsoprør til at sætte sig op imod de uretfærdigheder, som regeringen angiveligt trækker ned over ungdommen.

I en offentliggjort video efter statsministerens pressemøde kunne man opleve Alternativets partiformand vride sig på et gulvtæppe over regeringens forslag, og i stedet slå på tromme for noget så konkret som »et Danmark der er super fedt for os alle sammen«. For en mand, hvis parti står til næsten 10 pct. i meningsmålingerne, er det uendelig svært at tage seriøst. For Elbæk har selvfølgelig ikke ret i, at der er brug for et opgør med de tanker, der ligger til grund for regeringens plan. Tværtimod trænger ikke bare ungdommen, men hele Danmark til et opgør med Elbæk og venstrefløjens 68’er-drømme, hvor det hele bare er superskønt, og hvor pengene hænger på træerne.

Danmark er som velfærdsstat presset af svigtende indtægter og et helt igennem uigennemskueligt offentligt system. Alt for mange mennesker modtager ydelser af den ene eller anden art – og det presser citronen hvert år. Blandt de mennesker er de studerende – mig selv inklusive. Og nej – vi er ikke nogen svagelig undertrykt gruppe.

Tværtimod. Danske studerende er nogle af de intellektuelt mest ressourcestærke i Danmark. Vi tager lange uddannelser, og nogle af os forstår også, at det er vigtigt, at vi gør det, hvis vi skal konkurrere med udlandet. Desværre er det kun et fåtal. Langt de fleste studerende forstår desværre ikke, at det forholder sig sådan.

Venstrefløjen og i særdeleshed Uffe Elbæk er nemlig fantastisk dygtige til at få studerende til at forstå, at det er os, det er synd for. At vi ikke kan leve uden vores tårnhøje SU, og at regeringens plan sender ikke bare os selv, men også landet lige lukt ud over afgrunden. Alt for mange studerende lader sig desværre lulle i søvn af de velmenende, men totalt forfejlede prognoser, som venstrefløjen og Uffe Elbæk opstiller. Så ja: Tiden er i den grad inde til et ungdomsoprør. Men ikke det ungdomsoprør som det, Uffe Elbæk går og fantaserer om. Tværtimod savner vi i den grad et opgør med den tankegang, der har præget Danmark siden de glade dage omkring 1968, hvor gennemgående reformer af det danske socialsystem sidenhen udviklede Danmark til det, der vel bedst kan betegnes som en klientstat.