Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dyrenes Beskyttelse og detailhandlen skader dyrevelfærden

I forbindelse med forbuddet mod buræg ignorerer parterne fire basale faktorer, som årtiers forskning har anerkendt som vigtige for god dyrevelfærd?

Artiklens øverste billede
Efter mange års opfordring fra Dyrenes Beskyttelse har først Coop og siden Dansk Supermarked valgt at udfase æg fra burhøns. Arkivfoto: Sofia Busk/Polfoto

Først valgte Coop at fjerne alle buræg fra sine hylder. Nu har Dansk Supermarked A/S valgt at følge trop.

Begge detailkæders beslutning kommer efter mange års opfordring fra Dyrenes Beskyttelse, der har valgt meget pædagogisk at give de forskellige ægtyper stjerner, alt efter hvor god – eller dårlig – dyrevelfærden er. Buræg tildeles intet mindre end nul stjerner og dermed bundkarakteren. Til sammenligning får frilandsæg tre stjerner, skrabeæg en og økologiske æg fire stjerner.

Parametre kan ikke stå alene

Desværre er der intet videnskabeligt hold i Dyrenes Beskyttelses anbefaling om at give buræg nul stjerner. Det har DR’s Detektor 31/3 vist, og det har foreningen Tværfagligt Fødevareforum også afsløret til sit arrangement 5/4 om ægproduktionen. Dyrenes Beskyttelses guide er misvisende.

Alligevel fortsætter Dyrenes Beskyttelse ufortrødent med at anbefale at lukke for burægsproduktionen. Det giver mange medlemmer – mens hønsene får det meget værre.

I Dyrenes Beskyttelses guide lægger de alene vægt på, hvorvidt hønerne har adgang til sollys og et udeareal at boltre sig på, hvilket er to glimrende parametre for god dyrevelfærd, men de kan ikke stå alene.

Kun den halve sandhed

Ifølge professor i dyreetik Peter Sandøe fra Københavns Universitet fortæller Dyrenes Beskyttelse kun den halve sandhed. »Alt, hvad Dyrenes Beskyttelse skriver, er faktuelt korrekt. De holder bare en masse helt essentielle informationer tilbage for forbrugerne,« forklarede han til Tværfagligt Fødevareforums arrangement.

Professoren forklarede, at de vigtigste parametre for god dyrevelfærd er, at hønsene er sunde og raske, og at der er lav dødelighed. Tre helt banale parametre, som både Dyrenes Beskyttelse og detailkæden blæser stort på. Vi kender det fra os selv: Frisk luft og en gåtur i skoven er fantastisk, men er du syg og dårlig, er det ingenting værd.

Frilandsæg halter bagud

Ligeledes forklarede han, at hønsene i burægsproduktionen går i deres naturlige flokstørrelse på 10 høns, hvilket giver mindre stress, end hvis de går mange tusind høns sammen, som er tilfældet i de øvrige produktionsgrene.

Men hvorfor ønsker Dyrenes Beskyttelse og detailkæden, der efterhånden er blevet et tæt makkerpar, at ignorere fire så basale faktorer, som årtiers forskning har anerkendt som vigtige faktorer for god dyrevelfærd?

Jo, af den simple årsag at, buræg netop på disse faktorer scorer klart den højeste karakter sammenlignet med de tre øvrige ægproduktioner. Særligt halter frilandsæg kraftigt bagud med en dødelighed på mere end 10 pct., som Dyrenes Beskyttelse ellers tildeler 3 stjerner.

Taler forbrugeren efter munden

De to makkepar vildleder forbrugerne, fordi vi forbrugere i forvejen har en idé om, at buræg er den værste ægproduktion, og derfor hædrer vi dem, der fortæller noget, der i forvejen stemmer overens med vores forestilling.

Det er svært at rykke ved vores umiddelbare holdninger, og derfor får Dyrenes Beskyttelse og detailkæden kunder i biksen ved at tale forbrugeren efter munden i stedet for at vejlede og oplyse dem. De forbrugere, der før købte buræg, vil formentligt købe det næstbilligste, skrabeæggene og frilandsæggene, hvor dyrevelfærden er helt i bund målt på samtlige parametre. Udfasningen af buræg går derfor hårdt ud over dyrevelfærden.

Dermed ikke sagt at burægproduktionen er uden problemer. Hønerne har det fysisk klart bedst i denne produktionsform, men de halter kraftigt bagud, når det kommer til sollys og plads. Det er uambitiøst af burægsproducenterne, at de ikke arbejder på at forbedre og udvikle deres produktion, uden at lovgivningsmagten skal tvinge dem til det.

På bekostning af dyrene

Hvorfor arbejder burægsproducenterne ikke på at få etableret gennemsigtige tage, så hønerne kan få mere sollys? Hvorfor arbejder de ikke på at sikre, at hønerne kan få grovfoder eller græs under fødderne? Der er stadig meget at ønske sig. Men at kalde burægsproduktionen for den værste af æggene er direkte forkert. Derimod kan buræg og økologiske æg sagtens konkurrere ligeværdigt om at få førstepladsen.

Jeg håber, at Dyrenes Beskyttelse har dårlig samvittighed, når de inkasserer en masse medlemsindtægter på bekostning af dyrenes ve og vel, og jeg håber, at Coops og Dansk Supermarked A/S’ csr-chefer har dårlig smag i munden, når de spiser deres økomayonnaise uden spor af buræg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.