Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Om at være dansk

Det er altid Grundtvig, der bliver trukket af stalden for at beskrive, hvad danskhed er.

Else Skovborg, Jyllandsvej 29, Frederiksberg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er altid Grundtvig, der bliver trukket af stalden for at beskrive, hvad danskhed er. Jeg har lyst til at trække en anden ud: Jeppe Aakjær. I hans 10 strofer lange digt ”Der dukker af disen min fædrene jord” lyder en af stroferne på smukt dansk og med mange bogstavrim:

»Hvad var vel i verden det fattige liv/ med al dets fortærende tant/ om ikke en plet med en dal og lidt siv/ vort hjerte i skælvinger bandt!/ Om ikke vi drog fra det yderste hav/ for bøjet og rynket at stå/ og høre de kluk/ de mindernes suk/ fra bækken vi kyssed’ som små/.« Læs alle 10 strofer og få en tåre i øjet.