Til EU: mere smidighed, tak

Mange ryster på hovedet over det engelske brexit, og i Storbritannien fortryder mange deres stemme. Men samtidig mener flere, at brexit er en god anledning for EU-apparatet til at stoppe op og tænke over, hvor meget EU skal blande sig i, og om der ikke på nogle områder kan indføres mere smidighed og fleksibilitet.

Et eksempel er, at landbruget har gjort en stor indsats for at begrænse CO2-udledningen. I forhold til 1990 er udledningen fra dansk landbrug faldet næsten en fjerdedel, mens mange af de andre lande ikke har flyttet sig. Her i sommer kommer nye krav fra EU, som vælger at slå en streg over 15 års dansk indsats. Nu skal dansk landbrug udsættes for nye store byrder.

Ammoniakudslip er et andet eksempel, som Jyllands-Posten har omtalt. SR-regeringen og embedsmændene lovede EU, at Danmark vil reducere udslippet med yderligere 24 pct. Andre lande skal kun reducere med få procent, og i gennemsnit skal udslippet reduceres i EU med 6 pct. EU holder fast i løftet fra dansk side – selv om der er tale om en åbenlys og katastrofal fejl.

Alene disse to krav kan lukke et helt erhverv. Det går ud over ganske almindelige mennesker – landmanden i stalden og slagteriarbejderen. Ja, os alle. Godt nok får landbruget EU-tilskud og er afhængig af handel over grænserne og dermed internationalt samarbejde. Men der er samtidig kritik af selvhøjtidelige embedsmænd, stive regler og bureaukratiske systemer, som styrer vores hverdag.