Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Syge borgeres retssikkerhed har spillet fallit

Vi er ikke længere optaget af at hjælpe de, der er ledige, syge eller nedslidte, så de kan få et værdigt liv.

I Danmark har vi udviklet et offentligt system, der hjælper dig, hvis du bliver syg, invalid eller ledig. Det skaber tryghed. I hvert fald lige indtil du oplever, at der er sket et negativt skred i den retssikkerhed, der udgør rygraden i hele hjælpesystemet. Skredet kan illustreres af disse fire bekymrende – men typiske – eksempler fra virkeligheden. Eksemplerne viser et billede af din retssikkerhed anno 2016 som syg, ledig eller nedslidt.

Eksempel 1: Uden indtægt, fordi kommunen sjusker: Ankestyrelsen (den øverste klageinstans) har afgjort, at det var ulovligt, da en kommune fratog en 56-årig kvinde med helbredsproblemer efter flere års kræftsygdom retten til sygedagpenge. Årsagen var, at kommunen ikke havde indhentet flere aktuelle lægeoplysninger eller afprøvet hendes arbejdsevne. Det skal kommunen så sørge for nu.

På grotesk vis raskmeldt

I de seks måneder, det har taget at behandle klagen, og i den tid kommunen nu bruger på at indhente oplysningerne, har kvinden ikke ret til at få sygedagpenge. Hun er i ventetiden blevet kronisk kræftsyg og står stadig uden indtægt, fordi kommunen – på grotesk vis – raskmeldte hende. Hun lider altså tab, fordi kommunen sjuskede.

Eksempel 2: Ankestyrelsen lytter ikke til lægen: I en sag om sygedagpenge ville kommunen træffe afgørelse om at standse sygedagpengene for en ung mand på 29 år på baggrund af en udtalelse fra mandens egen læge. Lægen følte sig imidlertid misforstået og skrev en mere specifik udtalelse om en forventet raskmelding.

Lægens nye udtalelse viste sig at holde stik. Vel vidende dette valgte Ankestyrelsen at lægge vægt på den første udtalelse, så det, lægen egentlig mente, og som var korrekt, ikke blev hørt. Afgørelsen skete altså på forkert grundlag, og den syge mand måtte selv dække den tabte indkomst.

Glemmer at høre borgeren

Eksempel 3: Kommunen overskrider fristen og glemmer at høre borgeren: Hvis du klager over en afgørelse fra kommunen, har kommunen fire uger til at genvurdere sagen, inden den eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen. Ofte overskrides denne fire ugers frist.

Desværre hænder det også tit, at kommuner ”glemmer” at høre borgeren om sagen, før de træffer afgørelser – på trods af at det er en basal forvaltningsretlig regel, at myndigheden skal sikre sig, at de har alle oplysninger, ikke har misforstået noget eller lignende. Foa har aldrig set, at sådanne fejl har givet anledning til andet end en påtale til kommunen.

Fejl i hver fjerde klage

Eksempel 4: Ikke muligt at klage: Med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013 blev de såkaldte ressourceforløb indført. Vel at mærke i en variant, hvor borgerne hverken har mulighed for at ansøge om forløbet eller mulighed for at klage over at have fået et tilkendt. Er du arbejdsløs med komplekse og sammensatte problemer, kan du altså tvinges til at gennemføre et forløb på op til fem år uden at kunne klage over det.

I Foa ser vi desværre eksempler som disse ske gang på gang. Og tallene viser det samme.

I 2015 afgjorde Ankestyrelsen 30.857 klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I 27 pct. af dem havde kommunerne lavet fejl, så afgørelserne skulle laves om. Samtidig var der fejl i halvdelen af kommunernes afgørelser om raskmelding fra sygedagpenge. Det er uhørt høje tal.

Den lille mand og systemet

Det offentlige har omfattende muligheder for at straffe én økonomisk, hvis man ikke overholder tidsfristerne nøje, eller hvis man sætter kryds i et forkert felt. Sådan fungerer det til gengæld ikke den anden vej rundt. Som eksemplerne viser, kan det offentlige overskride selv grundlæggende retssikkerhedsprincipper uden at modtage andet end en løftet pegefinger, som nogle lærer af, men som andre giver pokker i. Borgeren kompenseres ikke, heller ikke selv om kommunernes fejl koster én dyrt. Den ”lille mand” får altså en væsentlig kortere line end det ”store system”.

Virkeligheden taler sit sprog

Hvad er årsagen, og hvem har skylden, når selv elementær lovgivning overskrides gang på gang? Er lovgivningen blevet for hård og for økonomisk kalkulerende? Er der sket et værdiskred, så vi ikke længere er optaget af at hjælpe dem, der er ledige, syge eller nedslidte, så de kan få et værdigt liv – men i stedet er optaget af at undgå snyd og bedrag på bekostning af et flertal med reelle hensigter og behov?

Burde det ikke være en selvfølge, at kommuner formår at afgøre sagerne rigtigt – særligt når det gælder folks eksistensgrundlag – og at helt basale retsprincipper som for eksempel partshøring og tidsfrister overholdes? Virkeligheden for de mange sygemeldte, der er kommet i klemme i systemet, taler desværre sit tydelige sprog.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.