Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Er folkekirken blevet til en folketingskirke?

Østre Landsret frikendte Kirkeministeriet for grundlovsbrud i forbindelse med lovgivning om homovielser. De 300 borgere i foreningen ”Med grundlov skal land bygges” havde sagsøgt ministeriet.

Østre Landsret har truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt Kirkeministeriet forbrød sig mod grundloven, da Folketinget i 2012 lovgav om homovielser i folkekirken. Det er 300 borgere – via foreningen ”Med grundlov skal land bygges” – der har sagsøgt Kirkeministeriet for brud på grundloven.

Borgernes anklageskrift har sit afsæt i grundlovens paragraf 4: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«

Særstatus i grundloven

Grundloven tildeler altså den evangelisk-lutherske kirke en særstatus frem for andre trosretninger. I Danmark har vi således trosfrihed, men ikke troslighed. Det betyder, at vi har ret til at tro, hvad vi vil, men at grundloven officielt beskriver Danmark som en kristen og protestantisk nation.

Statens rolle er i den kontekst meget specifik. Den skal understøtte kirken, nemlig den evangelisk-lutherske kirke. Og grundloven sikrer på den måde, at skiftende regeringer og nye samfundstrends ikke gør kirken til halehæng for disse. Folkekirken skal udelukkende være intakt – i henhold til Bibelen og Luthers lære – så vidt grundloven. Staten bør derfor have kendskab til det evangelisk-lutherske indhold. Hvorledes kan staten ellers understøtte den evangelisk-lutherske kirke?

Og er staten uvidende om dette indhold, bør den som minimum holde sig fra kirkens indre anliggender.

Bevismateriale fra Bibelen

Sagen i Østre Landsret handler således om, hvorledes det evangelisk-lutherske indhold er bevaret ved den nye vielseslov. Og om den daværende regering understøttede Folkekirken i den proces.

Borgerne svarer entydigt ”nej” – hverken det ene eller det andet er tilfældet. Deres bevismateriale er Bibelen, Luthers katekismus og Den Augsburgske Bekendelse.

Ingen af disse tekster lægger ifølge borgerne op til en kirkelig vielse af homoseksuelle. Det evangelisk-lutherske indhold er derfor ikke understøttet. Borgerne hævder også, at den daværende kirkeminister (Manu Sareen) pressede biskopperne i forhold til et nyt vielsesritual.

Manu Sareen kalder i sin selvbiografi loven om homovielser for sin største politiske succes (måske har der ikke været så mange). Og han karakteriserer den manøvre, hvor han fik biskopperne delagtiggjort, som en ”genistreg”, hvor ”fælden klappede”.

I mine ører lyder dette ikke som en understøttelse af kirken, men snarere som en listig magtkamp. Loven var heller ikke kun Manu Sareens projekt. Intentionen om en ny vielseslov stod allerede i regeringsgrundlaget af 2011.

En mystisk afgørelse

28/6 faldt der så dom i Østre Landsret efter forlænget betænkningstid. Dommerne frikendte Kirkeministeriet for grundlovsbrud. Trods det kom afgørelsen ikke bag på mange. Borgere vinder sjældent en sag, hvor staten (domstolen) skal dømme staten (regeringen) – og slet ikke for grundlovsbrud.

Ikke desto mindre forekommer dommen mig mystisk. Hvorfor har regeringens politiske ambitioner på kirkens vegne samt politisk pres ikke nogle retmæssige følger? Og hvorfor har folkekirkens særstatus ikke spillet en større rolle i afgørelsen?

Folkekirken kan jo ikke sammenlignes med anden statslig virksomhed, eksempelvis DSB. Folkekirken har sin egen paragraf i grundloven – det har DSB ikke. Og jeg har svært ved at se, hvorledes det evangelisk-lutherske indhold er tilgodeset i sagen. Jeg spørger derfor, om vi i disse dage er gået fra en folkekirke til en folketingskirke?

Sagen er dog anket til Højesteret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.