Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Enhedslisten svigter sit progressive løfte

Det er sørgeligt, at den yderste venstrefløjs progressive vilje ikke rækker længere end til et indestængt had til EU’s institutioner. Det er der ikke en eneste europæer, der får et arbejde af, ingen skattesvindler, der mærker konsekvenserne af, eller nogen børsspekulant, der bliver stoppet af.

Alt var sat på autopilot, da Enhedslisten skulle kommentere briternes farvel. ”Nej til unionen” blev gentaget i alle sine afskygninger. De pyntede sig med briternes nej og Nigel Farages succes.

Men ingen, absolut ingen progressive fremskridt kan i dag gennemføres uden et europæisk fællesskab og internationalt samarbejde. Det gælder også Enhedslistens politiske program. Derfor tjener den yderste venstrefløjs enige nej til unionen ikke den progressive dagsorden.

Vores europæiske samfund er i en slem forfatning. Arbejdsløsheden vrider kræfterne ud af Sydeuropa. Den kaotiske flygtningesituation giver nationalister over hele kontinentet politisk styrke.

Uligheden er til at føle på, når millioner af europæere er tvunget i suppekøkkener og på madrationer, mens champagnen popper på bådene i Cannes. Den europæiske sparepolitik suger solidariteten ud af vores samfund. Vi er ved at ødelægge et ordentligt Europa. Det Europa, vi for en tid har kendt, risikerer ikke at være her mere.

Unionens fald vil være et gigantisk nederlag for det progressive samfundsideal.

Det er alvorligt, men løsningen er ikke at vende Europa ryggen. Tværtimod.

Skal vi tæmme globaliseringen, sætte lønmodtagerrettigheder foran cool cash, sætte skub i investeringerne og skabe en økonomi, der tager klimaforandringerne alvorligt og fordeler vores velstand retfærdigt, så kan det ikke ske uden EU.

Hvis progressive partier ikke viser retningen, risikerer vi masseudbytning af arbejdskraften, for at blive i det ”søndergaardske” vokabularium.

De, der bilder sig ind, at progressive danske politikere kan få indflydelse over udviklingen ved at stå udenfor, tager grueligt fejl.

Et gigantisk nederlag

Enhedslistens krav om, at Danmark skal følge briterne ud af unionen, er et kæmpe svigt af det progressive løfte. Unionens fald vil være et gigantisk nederlag for det progressive samfundsideal. Det vil være en gave til dem, der ønsker mere ulighed, et mere lukket samfund og et mindre tolerant sindelag. Det er et fatamorgana, når rød-grønne socialister på den yderste venstrefløj påstår, at der ud af EU’s brændende aske vil rejse sig et nyt grønt og progressivt europæisk samarbejde. Enhedslisten baserer sin europapolitik på fortænkte forestillinger om samarbejdskonstruktioner, der i realpolitikkens skær virker helt og aldeles uladsiggørlige.


Det britiske farvel til EU er et klart eksempel på, at de svageste nu betaler den største pris. Det politiske system er brudt sammen. Arbejdspladser vil forsvinde. De, der i forvejen har levet et liv med konstante forringelser af deres levevilkår, kan se frem til, at den udvikling blot tager fart. Efter brexit er vejen til social retfærdighed blot blevet endnu længere.

Det er sørgeligt, at den yderste venstrefløjs progressive vilje ikke rækker længere end til et indestængt had til EU’s institutioner. Det er der ikke en eneste europæer, der får et arbejde af, ingen skattesvindler, der mærker konsekvenserne af, eller nogen børsspekulant, der bliver stoppet af.

Mens brexit har ført til masser af selvransagelse hos danske ja-partier om behovet for en ny europæisk kurs, lader Enhedslisten desværre ikke til at tage deres traditionelle position op til overvejelse. Det manglede ellers bare.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.