Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skal vi have en togfond for enhver pris?

Der er andre infrastrukturprojekter, der også trænger sig på: en udbygning af E45, motorvejen til Kalundborg og motorvejen mellem Næstved og Rønnede.

I Folketingssalen i sidste uge præsenterede partierne bag forliget om Togfonden en finansieringsmodel, hvor parterne kræver, at der bruges 13,5 mia. kr. og ikke ”kun” de 7 mia. kr., som finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, der er til rådighed i Togfonden frem mod 2020.

Claus Hjort Frederiksen advarer forligspartierne mod at lægge beslag på så store milliardbeløb til trafikinvesteringer mange år frem i tiden, idet det også kunne være, at der var andre infrastrukturprojekter, der trænger sig på.

Andre projekter trænger sig på

I Dansk Vejforening kan vi ikke være mere enige. Hvor vi selvfølgelig mener, at også den kollektive trafik er vigtig, er det dog fuldstændig afgørende, at der er en sammenhæng mellem transportformerne. Vi bør skabe en balance baseret på behov, og særligt hvor investeringerne giver størst effekt.

Som finansministeren så rigtigt påpeger, er der netop andre infrastrukturprojekter, der også trænger sig på. En udbygning af E45, motorvejen til Kalundborg og motorvejen mellem Næstved og Rønnede. 13,5 mia. kr. til Togfonden frem mod 2020 kan have betydning for, at der kan gå rigtig lang tid, før nogle af de nævnte projekter kan komme på tale igen.

Til afstemning i Folketingssalen

Hvis regeringen vælger ikke at følge forligspartierne, er der stadig et flertal bag Togfonden. Og Dansk Folkeparti, som er et af forligspartierne, har meldt sig parat til at bringe forslaget om Togfonden til afstemning i Folketingssalen. Vores appel til forligspartierne, som indbefatter Socialdemokraterne, Enhedslisten, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti, er således at have med i overvejelserne, om ikke en udvikling af den danske infrastruktur bør indbefatte alle transportformerne?

Imod den ulige prioritering

Det er vigtigt at få afklaret, at vi i Dansk Vejforening ikke er modstandere af en togfond. Men vi er modstandere af den ulige prioritering, vi ser mellem kollektiv og individuel trafik. Det kan ikke siges for mange gange, at ønskes en fortsat vækst i landet, er vi nødt til at sikre en fremtidig udvikling, også af vejnettet.

Helt nye tal fra Vejdirektoratet viser da også, at de seneste års tendens med øget trafik på vejene fortsætter i 2016. I årets første kvartal viser tallene en stigning på 2,1 pct. i den samlede vejtrafik. På motorvejene alene en stigning på 3,4 pct. Dette er regeringen samt forligspartierne nødt til at imødekomme og handle på.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.