Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nej, vi ”glemmer” ikke fattigdom

Hvis vi skal bryde den sociale arv og hjælpe de næste generationer med at komme i uddannelse og arbejde, er vi nødt til at gøre forældrene til rollemodeller og give dem den tilskyndelse, det kræver, at komme væk fra offentlig forsørgelse.

Under overskriften ”Regeringen ”glemmer” fattigdom i sin sociale redegørelse” på Jyllands-Postens debatsider 2/7 kritiserer Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, den socialpolitiske redegørelse, jeg offentliggjorde i sidste måned.

Det er kun godt, når redegørelsen skaber debat om socialpolitikken – og jeg står hjertens gerne på mål for det stykke arbejde, vi har lavet. Derfor vil jeg gerne slå fast, at vi i regeringen ikke ”glemmer” den fattigdom, som Berlau hævder, følger med de lavere offentlige ydelser, vi har indført.

Vi nævner ikke ordet ”fattigdom”, nej, for det er for os ikke – som Berlau formulerer det – ”indlysende”, at flere bliver fattige af de lavere ydelser. Sigtet med kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen er, at færre skal forsørges af det offentlige, og flere kommer i arbejde.

Der er nødt til at være forskel på arbejdsindkomst og overførselsindkomst, hvis vi skal give borgere uden for arbejdsmarkedet et incitament til at vælge et aktivt arbejdsliv.

Samtidig er jeg af den klare overbevisning, at hvis vi skal bryde den sociale arv og hjælpe de næste generationer med at komme i uddannelse og arbejde, er vi nødt til at gøre forældrene til rollemodeller og give dem den tilskyndelse, det kræver, at komme væk fra offentlig forsørgelse.

Ordet ”fattigdom” er dog ikke det eneste, socialrådgivernes formand savner. Hun slår også kritisk ned på andre punkter, men her synes jeg, det bærer præg af, at hun ikke kan have læst redegørelsen ordentligt. Derfor vil jeg gerne præcisere.

Indlægget fra Berlau kritiserer redegørelsen for en snæver definition af socialpolitik – indsatser iværksat på baggrund af serviceloven – fordi kommunerne i dag arbejder tværfagligt, helhedsorienteret og rehabiliterende.

Det er rigtigt, at socialt udsatte og mennesker med handicap i redegørelsen bliver afgrænset med udgangspunkt i indsatser i serviceloven. Det er vi nødt til for at undgå, at socialpolitik kommer til at handle om alt og alle. Men redegørelsen inddrager også en række andre oplysninger fra blandt andet beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsområdet.

En af hovedpointerne i redegørelsen er netop, at mange socialt udsatte har komplekse problemer, hvilket kræver en tæt koordinering mellem forskellige fagpersoner.

Direkte forkert

Derudover skriver Majbrit Berlau, at progression kun ses i form af uddannelse og beskæftigelse – og at vi negligerer kompensation af borgere, der eksempelvis ikke kan komme i uddannelse og job.

Det er direkte forkert. Allerede på første side af redegørelsen står der klart og tydeligt, at hvis det ikke er muligt at forebygge og afhjælpe sociale problemer, så tager indsatsen sigte på at mindske konsekvenserne for borgeren, tilgodese borgerens behov og på den måde øge livskvaliteten. Hvis man læser videre fra den første side, vil man se, at det budskab gentages og uddybes.

Endelig påstås det, at redegørelsen ikke værdsætter, at en hjemløs får en seng på et herberg i stedet for at sove på gaden. Det er også forkert, hvilket man kan læse længere fremme i redegørelsen.

Her står der, at en overnatning på et herberg kan være en løsning på et akut problem for en hjemløs borger, men det kan aldrig være den varige løsning. I stedet bør vi sigte efter en stabil boligsituation som et progressionsmål. Altså er det ikke nødvendigvis uddannelse eller beskæftigelse – men en stabil boligsituation – der gør forskellen. Det beskriver redegørelsen sammen med en række andre progressionstrin.

Gerne en kritisk debat

Som sagt vil jeg meget gerne tage en debat om den socialpolitiske redegørelse. For redegørelsen er én af de vigtigste brikker, når vi skal tage temperaturen på socialområdet. Den giver overblikket over den hjælp og støtte, socialt udsatte og mennesker med handicap får, og om støtten formår at løfte den enkelte. Med den i hånden kan vi hvert år gøre status for, om udviklingen går i den rigtige retning. Og det giver et solidt grundlag for en god debat. Gerne en spørgende, udfordrende og kritisk debat. Men hold den gerne uden misinformation.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.