Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kontrakten med universitetet er brudt

I foråret blev fire af de såkaldte “småfag” på Københavns Universitet lukket for at spare penge. De studerende på indologi, som startede i efteråret 2015, vil således blive de sidste uddannede indologer fra Københavns Universitet. Men hov nej, det vil de ikke blive, for Københavns Universitet vil ikke give dem en kandidatuddannelse i indologi.

Og dette på trods af at der i bekendtgørelsen om kandidatuddannelser er en paragraf, der lovmæssigt burde sikre dem en sådan: nemlig den naturlige kandidatuddannelse.

Derudover er de startet under en studieordning med bl.a. følgende ordlyd: »Adgangskrav. Studerende med en bestået eller forventet bestået bacheloruddannelse i asienstudier med indologi, indonesisk/sydøstasienstudier, japanstudier, kinastudier, thai/sydøstasienstudier eller yibetologi fra Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i asienstudier med indologi, indonesisk/sydøstasienstudier, japanstudier, kinastudier, thai/sydøstasienstudier eller tibetologi i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.«

Nu viser det sig, at på trods af denne helt klare kontrakt, står det Københavns Universitet ret frit for at ændre på definitionen af, hvad den naturlige kandidatuddannelse er for de bachelorstuderende på indologi. Uden godkendelse af den for indologi fagligt ansvarlige er det fra Københavns Universitets side blevet besluttet, at den naturlige kandidatuddannelse nu er i kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier.

Kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier er en “one size attempted to fit all”-kandidatuddannelse, hvor man i vid udstrækning kan fylde det indhold i den, man ønsker.

Sagen er bare, at netop fordi dens struktur er så løs, beviser en kandidatgrad i tværkulturelle studier ikke, at man har levet op til de meget høje krav til mestring af sanskrit inden for de forskellige genrer samt den helt specielle indologiske, filologiske metode.

En sådan certificering kan kun opnås ved at leve op til de ydre krav, som fastsættes af den fagligt ansvarlige inden for faget selv.

Når man tænker på, at vi som samfund føler os rige nok til at bruge 1 mia. danske kr. på at bygge og drive skoler i Afghanistan, må der også være penge til at give ganske få bachelorstuderende i indologi den kandidatuddannelse, de fik stillet i udsigt, da de startede. Hvis ledelsen af Københavns Universitet har lov til at ændre så grundlæggende regler, kan ingen studerende i Danmark være sikre på at få den uddannelse, de starter på.

Det er et enormt kontraktbrud, som rykker ved den helt basale retssikkerhed i Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.