Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danmark skyder sig selv i foden med en ny udviklingsstrategi

Regeringen har fravalgt en indsats for en række af FN’s 17 nye verdensmål for udvikling, som Danmark har skrevet under på, og som skal sikre en bæredygtig fremtid for alle mennesker på kloden. De fravalgte mål vedrører ulighed, livet i havene og livet på land – og dermed skovene, som er landjordens rigeste økosystemer.

Artiklens øverste billede
Skovområder er centrale i klimakampen, fordi de optager og lagrer CO 2 . Arkivfoto: Robert F. Bukaty/AP

Regeringen er nu kommet med deres udkast til en ny udviklingsstrategi. Det nye i den er et tydeligt fokus på nationale interesser, som skal være formålet med Danmarks udviklingsindsats. Derfor handler strategien primært om flygtninge- og migrationsstrømme, radikalisering og terror, epidemier med mere.

Med dette fokus har regeringen i strategien fravalgt en indsats for en række af FN’s 17 nye verdensmål for udvikling, som Danmark har skrevet under på, og som skal sikre en bæredygtig fremtid for alle mennesker på kloden. De fravalgte mål vedrører ulighed, livet i havene og livet på land – og dermed skovene, som er landjordens rigeste økosystemer. Men dermed skyder Danmark sig selv i foden af flere årsager.

For det første er den logiske tankegang bag de nye verdensmål, at bæredygtighed og udvikling ses som to sider af samme sag. Fred og stabilitet forudsætter sundhed og fattigdomsbekæmpelse, som igen forudsætter et rent miljø, et stabilt klima og en bæredygtig brug af naturressourcer.

Ved at fravælge nogle af målene undergraver regeringen denne tankegang og en effektiv, global indsats, hvor hele verden trækker i samme retning. Når stater vælger og vrager i den samlede aftale, annulleres hele idéen bag de nye verdensmål.

I Danmarks interesse

For det andet: Selv forudsat, at der må prioriteres i målene efter egne interesser, er det tvivlsomt, at regeringens prioriteter er de mest fornuftige.

Det er klart i Danmarks interesse at modvirke klimaforandringerne, ikke mindst fordi de skaber flygtningestrømme og ustabilitet, som regeringen vil modvirke. Hvorvidt bistand generelt mindsker eller øger migration, er der uenighed om – men at mange vil søge væk fra klimaforandringernes konsekvenser som tørke, oversvømmelser, ekstremt vejr og ressourcemangel, synes alt andet lige sandsynligt.

Netop skove er centrale i klimakampen, fordi de optager og lagrer CO2. Nyeste tal fra FN’s klimapanel viser, at skovrydning står for lige så meget CO2-udledning som hele verdens transportsektor. Derfor er beskyttelse af skove også et vigtigt element i klimaaftalen fra Paris, som Danmark ligeledes har underskrevet.

En lang dansk tradition

Så også med henblik på at sikre danske interesser er det uklogt at fravælge de verdensmål, som handler om at bevare verdens skove.

Når det kommer til skovbevarelse, er én befolkningsgruppe særligt effektiv: De oprindelige folk, der bebor store dele af verdens skove. Fordi skovene er afgørende for deres egen eksistens, er de oprindelige folk skovenes bedste beskyttere. Det er veldokumenteret, at der, hvor oprindelige folk har fået anerkendt territoriale rettigheder til skovområder, bliver skovene i langt højere grad stående end andetsteds.

En af de smarteste og mest omkostningseffektive måder at bruge udviklingsbistanden er derfor at støtte de forholdsvis få oprindelige folk, der bevarer skovene til stor fordel for klimaet og dermed global stabilitet. Det har Danmark også en lang tradition for og særlig ekspertise i at gøre.

Sammenhæng i målene

Desværre er også det en indsats, som regeringen skruer ned for i sin nye strategi, fordi de oprindelige folk ikke i sig selv udgør en flygtningestrøm. Men ved at trække støtten fra dem trækker regeringen også tæppet væk under deres indsats for at bevare skovene og modvirke klimaforandringer, der er med til at skabe flygtningestrømme mange andre steder.

Det er et godt eksempel på, hvorfor det ikke giver mening at adskille målet om bæredygtig udvikling fra målet om at skabe stabilitet og sikkerhed – globalt og nationalt.

Det, der er brug for, er en udviklingspolitik, der følger de sammenhængende verdensmål for bæredygtig udvikling – inklusiv dem, der handler om at sikre intakte økosystemer og et stabilt klima.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.