Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Digitalisering vil berøre os alle

Analyser viser, at mellem 800.000 og 900.000 job i Danmark vil blive digitaliseret eller automatiseret i de kommende 10-20 år. Det vil sige, at op i mod en tredjedel af arbejdsstyrken på ganske få år enten laver noget nyt eller bliver arbejdsløs.

Den fjerde digitale revolution er et af tidens buzzwords. På årets Folkemøde kunne ikke mindst erhvervslivet fortælle om, hvordan danske virksomheder har brug for flere ingeniører og it-teknikere, så også Danmark kan blive en del af revolutionen. Vi er helt enige i den dagsorden, men vi må ikke reducere udfordringen til det – undskyld os – lidt snævre perspektiv.

De nye digitale muligheder skaber en revolution, der handler om hele samfundet og alle fagretninger. Analyser viser, at mellem 800.000 og 900.000 job i Danmark vil blive digitaliseret eller automatiseret i de kommende 10-20 år. Det vil sige, at op imod en tredjedel af arbejdsstyrken på ganske få år enten laver noget nyt eller bliver arbejdsløs.

Ingen områder går ram forbi

Når der er tale om en revolution, er det bl.a. det tal, der henvises til. I fagbevægelsen er vores primære fokus, at revolutionen ikke bliver fransk med guillotiner og halshugninger, men ægte dansk med fremgang og jobskabelse til følge. Men det kræver, at vi tænker digitalisering langt bredere end et spørgsmål om it-kompetencer. Digitalisering handler om alle uddannelser og alle job.

Vi må forvente, at kompetencer forældes langt hurtigere i fremtiden, end de gør i dag.

Den digitale spåkugle siger altså, at mange job og rutinearbejdsopgaver vil blive overtaget eller forandret af fysiske og digitale maskiner. Det gælder i forhold til både den offentlige og private sektor og alle brancher og på alle uddannelsesniveauer. Gennemslaget vil være forskelligt, men ingen områder vil ”gå ram forbi”.

Nyt fokus på efteruddannelse

Derfor er det også afgørende, at vi som en del af de igangværende trepartsforhandlinger får sat et udviklings- og analysearbejde i gang, så vi sammen med arbejdsgivere og regering kan blive klogere på, hvad udviklingen konkret kan få af betydning ikke mindst for vores grund- og efteruddannelser og i fællesskab finder de gode fremadrettede løsninger, der kan sikre job og vækst i den nye tid. Vi må forvente, at kompetencer forældes langt hurtigere i fremtiden, end de gør i dag. Derfor vil der være behov for et helt andet fokus på efteruddannelse. Udvikling af medarbejdernes kompetencer er bedste forsikring for både den enkelte og samfundet.

Medarbejdere skal inddrages

Når digitaliseringen handler om alle, så er det også vigtigt at få alle med. Hvis vi som samfund skal få det maksimale ud af de udviklingsmuligheder, de nye teknologiske landvindinger giver os, skal medarbejderne inddrages så meget som muligt i udviklingen og implementeringen af digitale løsninger.

Undersøgelser viser, at netop det og en markant satsning på kompetence og kvalifikationer kendetegner de virksomheder, der klarer sig bedst. Og det gælder i alle sektorer.

Som samlet fagbevægelse hilser vi den digitale revolution velkommen. Udviklingen er vild og til tider lidt skræmmende, men hvis arbejdsmarkedets parter og politikerne i fællesskab kan give de strategiske svar og de konkrete bud på, hvordan vi i fællesskab kan ruste og udvikle os, vil vi som land have en meget stærk platform i den globale konkurrence og for videreudvikling af et dynamisk velfærdssamfund, hvor alle fortsat kan være med.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.