Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

»Han er i Europa«

Udfaldet af brexitafstemningen i Storbritannien den 23. juni mindede mig om en oplevelse, jeg havde i London for ca. 25 år siden.

Udfaldet af brexitafstemningen i Storbritannien den 23. juni mindede mig om en oplevelse, jeg havde i London for ca. 25 år siden. Som et led i arbejdet med bogen ”Financial Management in the New Europe” havde jeg aftalt en række møder med engelske økonomer på universiteter og i banker i London City.

Vi skulle drøfte konsekvenserne for erhvervslivet af de mange EU-initiativer vedrørende finansielle markeder, finansielle institutioner og grænseoverskridende investeringer. Et af de aftalte møder gik i vasken. Da jeg mødte op i banken på det aftalte tidspunkt, fik jeg fra direktionssekretæren følgende besked om hendes chef: »I am sorry Sir – he is in Europe.«

Af presserende forretningsmæssige grunde havde han været nødt til at rejse til et møde i Frankfurt og dermed bryde vores aftale. Af høflighedsgrunde undlod jeg at gøre hende opmærksom på, at hendes formulering strengt taget måtte være baseret på en forudsætning om, at England ikke var et europæisk land.

En del af de argumenter, vi i foråret 2016 har måttet lægge øre til fra tilhængerne af brexit, synes at have været baseret på tilsvarende forudsætninger. Måske har en del af de 52 pct. af de britiske vælgere, som den 23. juni stemte for brexit, også den opfattelse, at Europas grænse mod nordvest ligger i Den Engelske Kanal. Enkelte danske politikere har argumenteret for, at Danmark skal have en folkeafstemning om evt. at følge England ud af EU. Så vidt vides har ingen dog hævdet, at Europas nordgrænse ligger omkring Flensborg Fjord. Skulle det komme til en folkeafstemning om et ”danexit”, må man dog sætte sin lid til, at det for de fleste ville blive opfattet som temmelig absurd, hvis en direktionssekretær i en dansk bank i Aarhus eller København, hvis chef måtte bryde en aftale på grund af et møde i Frankfurt, ville sige: »Jeg beklager, han er i Europa.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.