Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Public service skal give musikken liv på biblioteket

Biblioteket har musik, som man aldrig ville finde på en streamingtjeneste, musik, som man skal guides ind i. Hvis vi vil bevare et sprudlende dansk musikliv med kunstnere i verdensklasse, er vi ganske enkelt nødt til, at folk opdager musikken.

Public service. Er du i tvivl om ordenes betydning, så slå op på et af de store medier. Her diskuteres public service livligt og konstant. Debatten er ofte både skarp og intens. Beskyldninger om unfair konkurrence og urimelige økonomiske tilskud flyver mellem både medier og i de politiske debatter om, hvad vi som dansk samfund skal med public service.

Men både Jyllands-Posten, de øvrige private medier og politikerne på Christiansborg overser, hvor der for alvor nu er brug for public service-fokus. Og hvor de kommende måneder kan blive afgørende for mange af os danske komponister og dansk musikliv. Bibliotekerne er lige nu midt i en større intern overvejelse af, hvordan man skal formidle musikken. Og om biblioteker overhovedet skal spille en rolle, når det handler om musik.

Der er brug for biblioteket

Ved første øjekast kan det måske virke logisk at overveje fremtidens musikformidling. I det hele taget kan det lyde logisk, at bibliotekers rolle sættes til debat, når vores samfund pludselig transformerer og bliver digitalt. Adgangen til både viden, bøger og musik er helt anderledes i dag sammenlignet med for bare 10 år siden. Alle har jo faktisk adgang til det meste via internettet.

Problemet er bare, at adgangen til de uendelige mængder ikkekurateret viden i mange tilfælde trætter os og får os til at holde os bag de sikre rammer og kun søge det, vi kender. Skal vi kaste os ud i at udforske og fordybe os i nyt, er der i mange tilfælde brug for en vejledende og hjælpende hånd. Derfor er der for alvor blevet brug for bibliotekerne.

Nysgerrigheden glemmes

Musikken er faktisk et levende eksempel på, hvor vigtigt biblioteket er blevet for vores fælles public service.

Vi har aldrig haft så let adgang til musikken som nu, hvor vi streamer. Men sandheden er også, at vores udsyn og musiklytning er smal og forbliver smal på trods af alle de nye smarte muligheder.

Vi lytter til den samme musik og glemmer nysgerrigheden. Vi bliver ikke præsenteret for alle de overraskelser, der kunne pirre og sende os på musikalske rejser til spændende afkroge og skabe helt ny musikinteresse. Vi er sagt med et selvopfundet ord blevet ”musikmagelige”.

Eller endnu værre: De uanede mængder af musik risikerer i virkeligheden at gøre os fattige i stedet for rige i vores musikalske udsyn og vidensniveau.

Et sprudlende musikliv

Samtidig har vi biblioteker, der ligger inde med viden som de rene skattekister. Biblioteket har musik, du aldrig ville finde på en streamingtjeneste, musik, som man skal guides ind i. For så pludselig at finde nøglen til magien. Bibliotekerne har mulighed for at få en ny og vigtig public service-rolle netop på grund af den teknologiske udvikling.

Er det så en vigtig opgave? Ja, hvis vi vil bevare et sprudlende dansk musikliv med kunstnere i verdensklasse, er vi ganske enkelt nødt til, at folk opdager musikken. Det er en opgave for public service-medier som DR og TV 2. Det bør også være en opgave for alle de medier, som får offentlig mediestøtte. Og det bør være en helt naturlig rolle for vores biblioteker.

Bibliotekerne skal insistere på at holde fast i magien. Biblioteket er rigdom. Bøger i lange rækker – men også en magisk verden ind i musikken både for børn og voksne. Store samlinger af alt muligt. Afghansk folkemusik, de underligste og mest fascinerende toner. Gør det unikt for hvert bibliotek at have en samling og lad os inspireres af personale, der kan guide og gøre os nysgerrige.

Adgang til magi for alle

Lad samlingerne vandre og på den måde vise alle den verden, som vi ikke lige selv har opdaget ved de første ”streams”. Del ud af musikbibliotekarernes viden. Insistér på, at der skal være adgang til magi for alle.

Det er vigtig public service at formidle både litteraturen og musikken. Kære medier og kære politikere: Sats på god formidling.

Public service bør handle om at formidle bl.a. musikkens fantastiske bredde. Den er ellers er i alvorlig fare for at forsvinde i teknologiens kaskader af ikkekurateret indhold. Og så bliver vi for alvor fattigere i hjernerne alle sammen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.