Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Bibelselskabet, Grundtvigsk Forum og Indre Mission: Lad ikke forbud og frygt begrænse friheden

Ny lovgivning kan måske anvendes mod en tiltænkt gruppe, de radikale imamer, men aftalen risikerer samtidig at kaste mistænkelighedens skær over al religion med den begrænsning af ytringsfriheden, som alene gælder, når det sker »som led i en religiøs oplæring«.

Religionsfrihed og ytringsfrihed hverken kan eller bør skilles ad, hvis vi skal bevare det demokratiske samfund som frit. Men for tiden sættes friheden under pres på grund af frygt og forbud.

Helt konkret sker det i det såkaldte enighedspapir, som Venstre-regeringen står bag sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative foranlediget af TV 2’s dokumentar ”Moskeerne bag sløret”. Aftalen rummer »initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.«

Katastrofal symbolpolitik

Flere dele i aftalen hilser vi velkommen, mens andre – og væsentlige – i vores øjne er katastrofal symbolpolitik. »Der er nødretspolitik i papiret på grund af situationen,« udtalte Mette Frederiksen (S) og medgav, at det gav køb på vores frihedstradition. Men er vi virkelig i en nødretssituation? Og løser aftalen det reelle problem, så den rammer de rabiate imamer, som politikerne har haft øje for i forhandlingerne?

Vi mener nej. Til gengæld er der risiko for, at aftalen åbner op for en beskæmmende glidebane, hvor man begrænser religions- og ytringsfriheden ved at kriminalisere med upræcis hånd.

Lovgivningen kan måske anvendes mod en tiltænkt gruppe, de radikale imamer. Men aftalen risikerer samtidig at kaste mistænkelighedens skær over al religion med den begrænsning af ytringsfriheden, som alene gælder, når det sker ”som led i en religiøs oplæring”. I en sekulariseret folkestemnings ånd kan samme lov anvendes i flæng mod andre grupper, kristne såvel som muslimer og jøder.

Åndsfriheden kan lide

Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvad en lovgivning bygget på en særliggørelse af det religiøse område kan gøre i hænderne på politikere, der drømmer om et religionsfrit eller religionsneutralt samfund. Vi frygter ganske enkelt, at åndsfriheden vil lide under aftalen, ligesom den yderligere vil legitimere en religionsforskrækket forvaltningsånd, som allerede nu råder i mange kommuner, når der skal tildeles midler til folkeoplysning.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) gav under en debat på Folkemødet udtryk for, at man også kunne ændre det til det noget stærkere ”opfordrer”. Det spor vil vi opfordre ham til at forfølge i det videre arbejde. Men det er ganske enkelt vanskeligt at forstå, hvorfor nogle udsagn er mere kriminelle, fordi de er fremsagt i en religiøs læresituation. Forestiller man sig, at en radikal imams autoritet i forhold til de mennesker, der kommer i hans moské, forsvinder som dug for solen det øjeblik, han optræder i ”Deadline” på tv? Og hvorfor skal der overhovedet for præster og imamer gælde særlige regler, som ikke gælder for politikere? Justitsministeriet angiver fx, at et møde kan skifte karakter fra et politisk til et religiøst møde – og hvor drager man så grænserne? Det er umiddelbart problematisk set fra et retssikkerhedsperspektiv.

Upræcise formuleringer

Aftalen er i sine formuleringer alt for upræcis og generel og åbner dermed for misbrug mod aftalens intention og mod de gode takter, der også er i aftalen:

Selvfølgelig skal også religiøse grupper og trossamfund leve op til demokrati og grundlæggende menneskerettigheder for at opnå visse statslige goder og anerkendelse. Der skal være gennemsigtighed i økonomien, såfremt en gruppe skal nyde skattemæssig begunstigelse. Ligesom retslige parallelsamfund ikke kan tolereres. Vi opfordrer politikerne til at styrke dannelsen frem for at forøge forbuddene. At stå fast og hårdt på religions- og ytringsfrihed. Og så må alle – både religiøse og ikkereligiøse – være langt bedre til at give dem, der ikke vil den dannelse, kamp til stregen. Kamp på ord og ånd. Her har vi svigtet alt for længe.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.