Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mere konkurrence giver bedre offentlig it

De bedste og billigste løsninger kommer på markedet, når der reelt er et marked at kæmpe om.

Kommunerne, regionerne og staten skal blive bedre til at høste gevinsterne af de nye teknologiske og digitale muligheder. Det fremgår af ”Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020”, som for nylig er blevet præsenteret.

Jeg hæfter mig ved, at der allerede på første side lægges op til, at digitaliseringen af det offentlige sker i samspil med erhvervslivet. Det er vi glade for i erhvervslivet, fordi der er alt for mange eksempler på offentligt opgavetyveri og mangel på konkurrenceudsættelse.

Senest har Thisted Kommune for et par uger siden valgt at bruge skattekroner på selv at udvikle en it-løsning sammen med andre kommuner i stedet for at købe et billigere standardprodukt gennem det offentliges egne rammeaftaler med it-leverandørerne.

Fortsætter denne udvikling, betyder det, at virksomhederne får sværere og sværere ved at levere digitale løsninger til det offentlige. Er det den vej, vi vil gå? Eller i værste fald et skridt tilbage mod nye offentlige monopoler? Hvis man skal tage udmeldinger fra KL (kommunernes forening) for pålydende, så lader det til, at vi er på vej i den gale retning:

I deres oplæg ”Kommunale samarbejder om it og digitalisering” skriver de, at det er værd at kopiere den nu efterhånden fire år gamle bestræbelse på at udvikle et fælles sagsbehandlingssystem (SBSYS) til landets kommuner til øvrige områder i den kommunale forvaltning, hvilket de facto kan medføre, at eksisterende konkurrenceprægede markeder for it-løsninger vil forsvinde.

Minister klar i mælet

Det strider direkte mod oplægget fra regeringen. Erhvervs- og vækstministeren var rimelig klar, da Konkurrencerådet for nylig kom med anbefalinger, der skal begrænse myndigheders konkurrenceforvridende adfærd:

»Det er vigtigt for regeringen, at offentlige aktører ikke kvæler eksistensgrundlaget for dygtige, private virksomheder ved at gå ind på markeder på konkurrenceforvridende vilkår. Det skader i sidste ende både forbrugerne, virksomhederne og væksten i Danmark.«

Konkurrencerådets anbefalinger skal fjerne de konkurrenceforvridende elementer, der ligger og ulmer, når det offentlige driver indtægtsdækket virksomhed, som det f.eks. er tilfældet med Danmarks Statistiks konsulentvirksomhed eller DMI’s salg af vejrdata. Det er meget fine anbefalinger, som DI støtter fuldt ud.

Et marked at kæmpe om

Men i forhold til udviklingen af offentlige it-løsninger ser vi desværre en tendens, særligt i kommunerne, til at ty til såkaldte ”digitale andelsbevægelser” – og det er inden for løsningsområder, hvor der allerede eksisterer et marked for it-løsninger, der kan løfte opgaven. Udbudsretligt er det sandsynligvis lovligt – men hvad med konkurrencen?

I Danmark tror vi stadig på, at de bedste og billigste løsninger kommer på markedet, når der er et marked at kæmpe om. Det er vigtigt, at Konkurrencerådet fortsætter undersøgelsen af konkurrenceforvridende offentlige aktiviteter – herunder ikke mindst i forhold til udviklingen af offentlig it.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.