Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fattigdom i Storbritannien

Magnus Barsøe – tak for dit gode indlæg i JP Erhverv 30/6.

Magnus Barsøe – tak for dit gode indlæg i JP Erhverv 30/6. »Det er hverken Cameron eller Johnsons skyld, hvis EU kollapser.« Det er en god vurdering af det britiske valg. Fra forskellig side blandt danske politikere har det været fremhævet, at folkeafstemning slet ikke er egnet til sådanne emner, og det kan de nok have ret i, men så skulle David Cameron slet ikke have udskrevet valget. Han og andre konservative ledere har slet ikke haft føling med den fattige del af befolkningen. Det var ikke deres vælgere, og dér ligger problemet. Ingen interesse for de fattige og total ukendskab til de fattiges hævnfølelse.

For adskillige år siden spurgte jeg min far, som blev født i 1887, om hvad det værste, han oplevede i sin barndom, var. Jeg troede, at det kunne være at blive slået i skolen eller at fryse om vinteren. Næh, det var »når vi sultede.«

På DR2 for nogen tid siden var der en engelsk reportage med beskrivelse af fattige familier. Formodentligt i Midtengland. Det var børn, der blev interviewet, om hvordan de kunne få mad henne i kirken, og hvordan nogle kunne få mad henne i skolen om morgenen. Det var værst i weekenden. »Vi må ikke spise alt brødet om aftenen, for der skal være noget næste morgen,« eller »det nipper over hele kroppen, når jeg sulter.«

Man må virkelig have foragt til overs for politikere på både højrefløjen og venstrefløjen i britisk politik, når sådanne tilstande bare er blevet ignoreret.

Hvis indvandring er problemet, kunne politikerne have udvist de indvandrere, som føltes for meget, og derefter tage slagsmålet med EU-Domstolen. Det havde givet fuld opbakning i befolkningen. Men de konservative havde ingen interesse i at gå på barrikaderne, og Labour havde/har ingen sammenhæng eller mål. ”Når folk sulter, kommer revolutionen” er et gammelt udtryk. Det fik vi set her.

Du skriver: »Hvad får den ufaglærte fra Boston ud af arbejdskraftens frie bevægelighed? Nogle luftige håb om vækst på sigt, måske. I den konkrete dagligdag: lønpres, ledighed og kulturchok.« Godt beskrevet, for det er væsentligt. Forhåbentligt vil kredse i EU skære det ud i pap for unionisterne, at det er en union også for de fattige, og at der skal kunne måles en fremgang for den del af befolkningen. Ikke bare med floskler som målestok.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.