Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den sejlivede skrøne om skrotgrænsen

Fejlagtigt regnestykke betyder, at grænsen for hvornår en bil må repareres er nedsat fra 75 til 65 pct. Den lavere grænse gør, at mindre skader kan sende din bil på kirkegården. Det koster job, praktikpladser og belaster miljøet.

Bliver din bil beskadiget, risikerer du, at den skal skrottes, også selvom skaden ikke påvirker bilens sikkerhed. Det er pga. reparationsgrænsen, der dikterer, at en bil skal kasseres, hvis udgiften til at reparere skaden overstiger 65 pct. af bilens værdi.

Skatteministeriet har gang på gang fremvist beregninger, der viser, at en forhøjelse af reparationsgrænsen vil koste over 100 mio. kr. i statskassen, og derfor vil det rent samfundsøkonomisk ikke kunne betale sig at forhøje grænsen. Men de beregninger baserer sig på en formodning, og det skal understreges, at det er en formodning, at bilejere, som får totalskadet deres bil, går ud og køber helt nye biler.

Der er ingen evidens, der støtter den formodning, og virkeligheden er, at mange af de bilister, hvis biler bliver totalskadet, erhverver sig en bil i en tilsvarende stand, altså en brugt bil, hvor der allerede er betalt registreringsafgift. Statskassens tab ved en højere reparationsgrænse vil være langt mindre pga. denne overestimering af nyerhvervelseseffekten.

Gevinsten ved en høj reparationsgrænse er langt større end gevinsten ved en lav

I 2000 blev reparationsgrænsen født, og ligesom nu var argumentet indpakket som, at det samfundsøkonomisk bedst kunne betale sig at indføre reparationsgrænsen. Men det forholder sig nærmere sådan, at Skatteministeriet så en provenugevinst ved at indføre reparationsgrænsen, og så har ministeriets regnedrenge tilpasset kuglerammen, så det taler for en indførsel.

Reparationsgrænsen har efterfølgende gentagne gange været et værktøj, regeringen kunne trække frem, når de manglede penge. I 2010 sænkede den daværende VK-regering grænsen fra 75 til 65 pct., og det havde katastrofale konsekvenser for beskæftigelsen. Det var derfor tiltrængt, at reparationsgrænsen voksede til 75 pct. i 2014 og 2015, der bl.a. skabte 500 ekstra job.

Stor belastning af miljøet

Gevinsten ved en høj reparationsgrænse er langt større end gevinsten ved en lav. Der er nemlig en betragtelig beskæftigelseseffekt forbundet med en forhøjelse af reparationsgrænsen, som Skatteministeriet også anerkender.

Ud over den positive beskæftigelseseffekt skaber en høj reparationsgrænse også flere praktikpladser og skåner miljøet, hvilket Skatteministeriet glemmer at medtage på kuglerammen.

Forhøjelsen giver værkstederne en højere omsætning, og ejerne vil være mere villige til at ansætte en ekstra lærling. I perioden 2014-15 skabte forhøjelsen alene 200 nye praktikpladser. Nu er mange elever tvunget ud i skolepraktik, og det er væsentligt dyrere for statskassen. Samtidig er fagligheden blandt de elever, som har været i virksomhedspraktik, højere.

Miljøet blive ofte overset, når man gør regnestykket op, og det er ærgerligt, fordi der er en betragtelig miljøbesparelse forbundet med at reparere frem for at skrotte. Når en ny bil ruller ud fra fabrikken, er der til produktionen blevet forbrugt CO2 svarende til ca. 150.000 km.

Hvis en forholdsvis ny bil bliver erklæret totalskadet, så repræsenterer det en uforholdsmæssig stor belastning af miljøet.

Hvis den totalskadede bil fx kun har kørt 50.000 km og derpå bliver erstattet af en ny bil, vil ejeren af denne bil alt i alt have udledt CO2 svarende til 350.000 km kørsel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.