Den eksterne censur

Danmarks Akkrediteringsinstitutions direktør Anette Dørge er ikke begejstret for ekstern censur på de videregående uddannelser. Det fortæller hun til Jyllands-Posten 4/11.

Som ”aftagercensor”, det vil sige en censor, der ikke kommer fra bureaukratiet bag uddannelserne, men fra ”brugersiden”, er det selvfølgelig skuffende, at brugernes rolle i et eventuelt revideret censorsystem ikke synes anerkendt af en central interessent.

”Aftagercensorerne” bedømmer studerende på alle landets universiteter og har derfor indsigt i de faglige niveauer, som kendetegner udbuddene af parallelle uddannelser. Det forhold benyttes til at melde tilbage til både udbyder og censorinstitution, når der er svagheder på enkelte institutioner.

Klare målbeskrivelser og bedømmelseskriterier er forudsætninger for, at retssikkerheden for den studerende kan sikres. Her har censorerne fortsat en kontrolopgave, som hverken Danmarks Akkrediteringsinstitution eller andre interessenter får løst til karakteren 12.

For få år siden havde censor og eksaminator mulighed for sammen at følge og vurdere udviklingen inden for et fagområde og i studentergruppe. Den mulighed lukkede bureaukratiet ned for ved at udelukke, at censor og eksaminator deltager i samme eksamination flere år i træk.

”Aftagercensorerne” har også en rolle som medspillere for universiteterne, når der skal skabes sammenhæng mellem uddannelserne og omverdenen. Her er det ikke nok, at ekstern censur begrænses til afsluttende eksaminer, og at ”mellemregninger” gøres op af universiteternes egne medarbejdere.

Selvfølgelig skal censorinstitutionen evalueres som alle andre, og der skal udvikles forbedringer. Det ser ikke ud til, at Danmarks Akkrediteringsinstitutions ledelse helt har fundet forbedringsmulighederne, men snarere bidrager til egen overlevelse.