Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Briterne vil ud af EU for at være en selvstændig spiller

Man vil nu kunne indgå aftaler om frihandel og fri bevægelighed med lande som Australien, Canada, Singapore og Indien.

Artiklens øverste billede
Briterne går mod nye tider, efter at de har stemt sig ud af EU. Arkivfoto: Matt Dunham/AP

23/6 var en skelsættende dag for EU såvel som Storbritannien. Et flertal af briterne valgte at stemme sig ud af EU og står derfor med en uforudsigelig fremtid foran sig. Og ja, det er med vilje, at jeg skriver »briterne«, selvom kommentatorerne vinkler det anderledes.

Selvom det kun var i England, at der var afstemningskredse med over 50 pct. ”forlad”, var resultaterne i London, Skotland og Nordirland på omkring 40 pct., der ønskede udmeldelse.

Jeg var så privilegeret at befinde mig i London dagene op til afstemningen, hvilket gav en god fornemmelse af, hvilke idéer og tanker, der blev kastet rundt blandt de almene borgere.

Der er to veje

Det store spørgsmål er, hvordan briterne vil forvalte deres genskabte uafhængighed. Der er nemlig lige så store forskelle internt på forladsiden, som der var blandt ”forbliv” og ”forlad” i den generelle afstemning.

Overordnet set er der tale om to store fløje på forladsiden, som er hinandens modsætninger. De skal nu lande en aftale om nye politiske koordinatorer for deres nation.

Nogen har stemt sig ud, da de vil mindske indvandringen. Andre ønsker at øge den. Nogen har stemt sig ud, da de ønsker at beskytte engelske job fra såkaldt unfair udenlandsk konkurrence fra Østeuropa igennem britisk protektionisme. Andre mener, at EU i sig selv er protektionistisk og ønsker øget global frihandel.

Det eneste, man er oprigtigt enig om, er, at EU har sat nogle unødvendige restriktioner på Storbritanniens selvstændighed samt udvandet deres nationale demokrati og handlerum.

De sande globalister

Jeg tror, at jeg taler på vegne af mange liberalister, når jeg inderligt håber, at det bliver de sande globalister, som vinder slaget, da der så står en ny storhedstid klar for fødderne af Storbritannien. Noget, jeg finder muligt, da Ukip har begrænset realpolitisk indflydelse i britisk politik, og det heldigvis var den tidligere borgmester i London, konservative Boris Johnson, som havde taget lederkasketten på for forladsiden.

Han er både økonomisk rationel og positiv over for indvandring.

Briterne er et stolt og udbredt folkefærd. De har igennem verdenshistorien spillet en afgørende rolle i forbindelse med handel og udvikling, hvilket de stadigvæk gør med London som et af verdens største handelscentre, hvor både kreditkort og kulturer mødes i ét stort mekka.

Fanget i et fort

Her har medlemskabet af EU sat nogle begrænsninger på landets selvstændighed. Man er blevet trukket ind i det indre marked med de bedste intentioner, men føler sig fanget i et fort med venner på den anden side af den store toldmur. Noget, som har gået mange britiske borgere, forretningsfolk og politikere på i årevis.

Modsat Danmark har briterne jo faktisk noget at bygge videre på uden for den europæiske union. De har igennem hundredvis af år med global handel og diplomatisk samarbejde opbygget Commonwealth of Nations, som består af over 50 nationer fordelt på alle verdens kontinenter. Her deles en fælles historie, et fælles sprog, og visse steder er endda stadigvæk underlagt den britiske monark.

Dette fællesskab ønsker man i langt højere grad at dyrke – samt styrke – hvilket udmeldelsen har muliggjort.

EU står i vejen

Storbritannien er et velstående land i EU, men kan høste en før uset velstand som en selvstændig spiller. Man vil kunne indgå aftaler om frihandel og fri bevægelighed med sit Commonwealth. Store spillere som Australien, Canada, Singapore og Indien er oplagte at indgå fordelagtige aftaler med.

Noget, som vi gentagne gange hørte fra det britiske erhvervsliv. De var store tilhængere af det europæiske marked og var sikre på, at man nok skal lande en aftale med EU om frihandel af både arbejdskraft og produkter.

Det britiske EU-medlemskab forhindrer i dag Storbritannien i at forhandle en handelsaftale på plads med fx Canada, og alt andet lige vil det være lettere for dem som selvstændig nation end som en del af EU, hvor 27 andre nationer skal være enige.

Lys fremtid for nationen

»Det tager simpelthen for lang tid og er alt for ufleksibelt. Det gavner ikke vores forretning,« som en erhvervsmand sagde til mig på toppen af Walkie Talkie Towers i det centrale London få dage inden afstemningen.

Jeg ser derfor en lys fremtid for det før så stolte imperium. De har nu endelig løsrevet sig fra bureaukraterne i Bruxelles. Selvfølgelig vil Storbritannien lide et økonomisk og diplomatisk tab på kort sigt, men på langt sigt – hvis de spiller deres kort korrekt, og nationalisterne holdes i skak – er der en før uset velstand at høste for den store nation.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.