Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Om folkeafstemninger

Den britiske folkeafstemning har udløst de sædvanlige reaktioner fra politikere som Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen om det uansvarlige i sådanne afstemninger. De vigtigste argumenter for denne holdning er, at emnerne er for komplicerede, og at vi jo har et repræsentativt demokrati, hvor folket ved parlamentsvalgene har overgivet beslutningskompetencen til politikerne.

Problemet med denne argumentation er, at det kun er en halv sandhed – og dermed ingen sandhed. Folket overgiver magt til politikerne gennem folketingsvalgene, og nok vigtigst gennem grundloven/forfatningen. En forfatning angiver, hvem der bestemmer hvad og på hvilken måde, samt hvad magthaverne ikke kan bestemme.

Derfor skal ændringer i forfatningen naturligvis godkendes af folket, hvad der fornuftigvis også er en del af den danske grundlov. Modsat vil det jo svare til, at politikerne selv bestemmer, hvad de bestemmer over. De ville altså kunne ændre grundlovens indskrænkninger af deres magt uden folkelig godkendelse. Ændringer i EU’s forfatning er også ændringer af landenes forfatninger, og vi har i Danmark takket være vores grundlov i folkeafstemninger kunnet godkende eller afvise de ændrede magtbeføjelser.

Jeg er i øvrigt i den lidt specielle situation, at jeg har været på det vindende hold i alle otte folkeafstemninger om EU siden 1972 – fem gange ja og tre gange nej (Maastricht-traktaten, euro-afstemningen og afstemningen om retsforbehold). Det kunne sikkert tolkes som udtryk for en forvirret sjæl, men er for mig et ønske om et tæt samarbejde mellem nationerne i Europa og med en god balance mellem det nationale og det mellemfolkelige.

Anderledes har det været med ”den politiske klasse” og embedsværket i EU. Denne klasse har med kommission og domstol som indpiskere kunnet gennemtrumfe en stadig dybere integration hen imod ”Europas Forenede Stater” på trods af stor folkelig modstand. Den engelske udtræden, som jeg i øvrigt er ked af, beskrives af mange som et wake-upcall for EU. Jeg er dog desværre pessimist, da alle tidligere erfaringer siger, at når man lige har sundet sig, kører man toget videre med samme fart og retning.

Måske er løsningen, at de lande, der ønsker en føderation, skaber en indre kerne og ”vi andre” en ydre med bl.a. frihandel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.