Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Spare kan alle

Jeg har forståelse for, hvis borgere undrer sig over debatten mellem Cepos og Syddjurs og Lollands kommuner, senest indlæg fra Cepos 4/7.

Debatten er dog vigtig, men lad mig runde den af, så sommerroen kan indfinde sig. Cepos forsøger sig nu med den gammelkendte taktik at bringe splid mellem allierede, ligesom retorikken fortsat går på, at vi som byråd ikke vil tage ansvar for at spare. Jeg tror, at historien i Syddjurs tydeligt viser, at vi intet problem har med at tage ansvar.

At spare og effektivisere er dog ikke det samme i min ordbog – spare kan alle – effektivisere er at gøre ting smartere og levere det samme for mindre økonomi. Cepos taler konsekvent om at spare, og er det målet, kan vi da sagtens det – også i Syddjurs.

Glædeligt er det dog, at Cepos i sit seneste indlæg giver os ret i, at man ikke kan sammenligne kommuner over en brøkstreg, hvilket har været vores primære argument hele vejen igennem sammen med det faktum, at Indenrigsministeriets beregnede kommunale udgiftsbehov ikke giver mulighed for nogenlunde den samme service ud over landet, som formålet er.

Alligevel forfalder Cepos til at sammenligne skoleområdet i Syddjurs med Holstebro og Vejle og at konstatere, at vi her er 15 pct. dyrere end disse – beregnet efter den model, vi kritiseres for at bruge, og sådan kan enkeltområder jo vælges til lejligheden. Jeg kan modargumentere med en sammenligning af antal fuldtidsansatte pr. 1.000 borgere, hvor Vejle har 76,7, Holstebro 71 og Syddjurs 65,5 – hvem er så mest effektiv ?

Skoleområdet er et område, vi politisk har valgt at prioritere som en del af vores bosætningsstrategi, men alligevel effektiviseres dette. Hvorfor valgte Cepos ikke en sammenligning på ældreområdet, hvor vi er betydeligt billigere end både Holstebro og Vejle ?

Debatten med Cepos har været god – ikke berigende – men bekræftende omkring den nuværende udligningsmodels manglende mulighed for at yde ensartet service overalt i landet, hvilket er et fint opspil til den revision af modellen, som af Folketinget er stillet i udsigt i 2018. Her er virkelig et forskningsrelevant område for Cepos at tage fat i frem for retorisk at rangliste kommuner over en brøkstreg – uden daglig indsigt.

Vi tilbød Cepos denne indsigt samt muligheden for at efterprøve, om teori passer sammen med virkelighed, og vi håbede at kunne lære heraf. Vi har især lært, at Martin Ågerup og Henrik Christoffersen er stærkt følsomme, når nogen tillader sig at udfordre deres teorier.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.