Dyr, men god ordning

Danmarks Akkrediteringsinstitution mener, at man skal afskaffe det meste eksterne censur på de videregående uddannelser. Argumentet er dels, at det er dyrt, og pengene er bedre brugt på mere feedback til de studerende, dels er det ikke noget, man har i samme udstrækning i andre lande. Sidstnævnte er rigtigt.

Jeg har tidligere arbejdet som adjunkt i USA. På det, der svarer til kandidatdelen i Danmark, er der kun censur på den sidste store opgave. De andre prøver klares med, at underviseren selv laver opgaven, retter og giver karakter. Det er billigt – men der er en anden pris at betale. Rygter blandt studerende om lærerens favorisering eller det modsatte var ikke unormalt. Det er et problem både for de studerende, hvis eller når de rent faktisk bliver bedømt forkert.

En underviser er kun et menneske, og denne kan bedømme forkert enten bevidst eller ved en ærlig fejltagelse. En censor er et par friske øjne på den studerende og dennes præstation, og censors rolle ved eksamen er blandt andet at være de studerendes advokat, da censor skal se til, at eksamenen foregår ordentligt.

Men det er også et problem for underviseren, hvis der ikke er censur. Hvordan skal underviseren kunne tilbagevise beskyldninger om favorisering eller dårlig behandling af en studerende, når det kun har været underviseren selv, der har givet karakteren? Ved censur har der været to om at blive enige om en karakter. Ved eksamensklager er der ud over underviseren selv også en censor til stede til at redegøre for situationen.

Ud over bedre retssikkerhed og beskyttelse af både studerende og undervisere har jeg personligt oplevet, at det at være ekstern censor giver mig mulighed for at blive inspireret i min egen undervisning, når jeg ser, hvordan lignende fag undervises i på andre institutioner – ligesom det er godt at få lidt feedback på sit eget kursus af en udefrakommende censor.

Derudover har jeg også som censor erfaret, at jeg sammen med underviseren får en faglig diskussion om, hvad der rører sig i feltet – og somme tider er det blevet til forskningsidéer.

Så jo, det er en dyr ordning, som sikkert nok kan gøres lidt billigere, men prisen for ikke at have ekstern censur er mangel på retssikkerhed for både studerende og undervisere – samt mindre feedback til underviserne om deres undervisning. Det er ikke kun de studerende, der har behov for feedback – det har underviserne også.