Realkredit på vippen
Med meddelelsen om den britiske kommissærs afgang risikerer Danmark, at hans afløser ikke har den samme forståelse for det danske realkreditsystem.
Her er endnu et eksempel på, at EU måske vil blande sig i interne danske forhold uden forståelse for danske interesser. Det faktum, at dette unikke system har eksisteret i meget lang tid uden alvorlige tab for realkreditselskaberne har måske ikke den nye kommissærs forståelse.
Skulle det ske, at EU vender tommelfingeren nedad for det succesfulde danske realkreditsystem, vil der rejse sig en bølge af antipati for EU i Danmark. Denne bølge kunne vise sig så voldsom, at et stort flertal af danskere forlanger en folkeafstemning om Danmarks fortsatte medlemskab af EU. Efter den sidste afstemning i december skal der ikke meget til for, at et stort flertal stemmer for en udmeldelse af EU. Det kunne være det bedste kort for de danske forhandlere med EU.