Hvornår tør Danmark kalde IS-overgreb på yezidier for folkedrab?

En ny rapport fra FN’s menneskerettighedskommission kalder Islamisk Stats brutale overgreb på yezidier i Irak og Syrien for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Kommissionen opfordrer i skarpe vendinger FN’s Sikkerhedsråd til at bringe hele sagen for Den Internationale Krigsforbryderdomstol.

»IS har begået folkedrab, flere forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser mod yezidierne,« lyder det klart i rapporten, der bygger på 45 interview med overlevende, advokater, journalister, religiøse ledere, aktivister og endda menneskesmuglere.

»Over 3.200 yezidikvinder og -børn er stadig fanget af IS,« og »yezidikvinder bliver fortsat brugt som sexslaver, og yezididrenge bliver indoktrineret, trænet og brugt i fjendtlige handlinger. Tusindvis af yezidimænd og drenge savnes,« lyder det i rapporten.

Udryddelse af religiøs minoritet

Når nu verdens største internationale sammenslutning af samtlige lande på jordens overflade i den grad tager bladet fra munden, er det vel ikke for meget forlangt, at Danmark kommer med en officiel fordømmelse af overgrebene.

Selv om vi ikke her til lands har tradition for at komme med den slags, er Islamisk Stats overgreb så voldsomme og brutale, at regeringen og Folketinget bør gøre en undtagelse. Udenrigsminister Kristian Jensen kan ikke som med det armenske folkedrab undslå sig med, at det er et felt for historikere. Når regeringen og Folketinget hurtigt kan beslutte at sende jagerfly af sted for at bekæmpe Islamisk Stat, er det mindste, vores folkevalgte kan gøre, at kalde Islamisk Stats systematiske udryddelse af etniske og religiøse mindretal for det, det er, nemlig folkedrab.

Mistede fem af otte børn

Det koster os ikke noget. Og det vil gøre så utroligt godt for de tusinder af mennesker, overgrebene er gået ud over. Det vil give dem retsfølelsen tilbage. Og et håb om, at verden ikke er gået helt af lave trods alt. Det er fundamentet for det retssamfund, de skal genopbygge, når krigen engang er overstået.

Jeg kan slet ikke forstå, at der er noget at betænke sig på.

Jeg blev for nylig endnu en gang vidne til Islamisk Stats ondskab, da jeg sad i et flygtningetelt i Kirkuk og hørte en familiefar fortælle, at han netop havde mistet fem af sine otte børn under flugt fra IS-kontrollerede områder. Hvad, de ikke vidste, var, at IS for nylig havde mineret området. Pludselig træder en ældre kvinde på en mine, som gør, at i alt 11 mennesker bliver sprængt i luften. Blandt dem er mandens tre døtre og to sønner. Det er noget af det mest ubærlige, jeg nogensinde har hørt. Denne familie er endda sunnimuslimer.

Kvindecenter på bjerget

Når Islamisk Stat i den grad terroriserer deres egne trosfæller, hvor meget mere piner og plager de så ikke et religiøst mindretal som yezidierne? Tænk, at de endda lægger miner ud omkring de muslimske landsbyer for at holde dem fanget under deres styre. Det er jo helt grotesk.

Jeg besøgte også Sinjar-bjerget, hvor tusindvis af yezidier er strandet på andet år, efter at Islamisk Stat myrdede, voldtog, bortførte og fordrev dem fra deres områder.

På bjerget har Mission Øst oprettet et kvindecenter, hvor unge piger kan modtage hjælp og rådgivning og lære et erhverv. Og vi har oprettet et børnecenter, hvor børnene lærer at læse, skrive og regne og gennem leg og spil få en pause fra tunge tanker. Alt sammen, for at de kan komme sig over deres traumer fra helt ubegribeligt voldsomme oplevelser.

Styrket retsfølelse

Europa-Parlamentet er ikke i tvivl. Allerede i februar kategoriserede de IS-overgrebene som folkedrab. Danmark sidder med i Europa-Parlamentet. Hvornår tager regeringen og Folketinget sig sammen og følger op med en officiel udtalelse?

Det koster os så lidt. Men betyder så uendelig meget for dem, IS-overgrebene er gået ud over. Og det vil også styrke vores egen retsfølelse.