Den lille margin
Sammenhængskraften i et lands befolkning er grundlag for, at vi føler os som ét folk. Nu har briterne haft en folkeafstemning, der med en lille margin afgjorde, at England skal melde sig ud af EU. Det har naturligvis store konsekvenser. Ikke mindst for den britiske befolkning, men også for de øvrige 27 EU-lande.
Er det i orden, at et land kan melde sig ud af – eller ind i – EU på grund af få procents forskel mellem modstandere eller tilhængere af EU? Hvad nu hvis det engelske parlament har flertal for en ny folkeafstemning lige efter udmeldelsen, og der så er et flertal for indmeldelse i EU, skal England så melde sig ind igen?
Nej, ingen af de to løsninger er acceptable hverken for briterne eller de øvrige lande i EU. Derfor burde det anstændigvis være et krav, at der var mindst 60 pct. tilslutning for såvel en optagelse som en udmeldelse af EU. Den skulle bekræftes på to på hinanden følgende folkeafstemninger. Derved kunne sikres en større sammenhængskraft i et samfund efter afgørelsen af et spørgsmål af så vidtgående karakter.