EU’s ”overregering”
Briterne har sagt nej til et EU, hvor medlemsstaters regeringer lader sig kue af ”overregeringen” i Bruxelles, hvis beslutninger bl.a. har medført pivåbne ydre grænser og ukontrollerede landegrænser internt i unionen. Briterne har med deres valg sagt nej til en deraf følgende hæmningsløs indvandring af og spredning i Europa af millioner af muslimer, hvis krav til levevis og samfundsindretning er uforenelig med vestlige værdier. Velfærdsshopping fra østeuropæer har briterne også taget afstand fra med deres valg.
Som briten Jean, en 29-årig skraldemand, udtrykte det: »Jeg føler det, som om vi er blevet overtaget af indvandrere , Bruxelles og af hjernevaskede politikere«. Vores statsminister og andre ledende politikere har svoret, at det herhjemme ikke kommer på tale med en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab. Mon ikke deres afstandtagen fra at spørge vælgerne bunder i en (begrundet) frygt for, at vælgerne i overvejende grad føler som oven for citerede.