Nej til detailregulering

EU-projektet drives i høj grad frem af embedsmænd på grundlag af økonomisk-teoretiske overvejelser omkring opnåelse af maksimal økonomisk velfærd gennem fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Denne på skrivebordet fine tankegang har i praksis resulteret i en centralistisk detailstyring, som har betydet, at de ellers forholdsvis suveræne europæiske lande i væsentligt omfang har mistet muligheden for at indrette sig i overensstemmelse med de respektive befolkningers egne præferencer. Dette ses eksempelvis ved, at ca. 80 pct. af de love, som det danske folketing vedtager, er foranlediget af EU-direktiver.

Storbritanniens/Englands exit fra EU må ikke komme til at betyde en opløsning af fællesskabet. Dertil er de økonomiske fordele for alle EU-landene ved EU-projektet for store. Men skal den folkelige opbakning bevares, er der næppe tvivl om, at detailreguleringen i væsentligt omgang skal reduceres, og at EU alene bør fokusere på de store linjer og overlade udformningen af de mange detaljer til de nationale parlamenter.

Altså må antallet af direktiver (og forordninger) bringes gevaldigt ned. Ligeledes er det væsentligt at bibeholde den frie bevægelighed for både personer og produktionsfaktorer. Men med så utætte ydre grænser, som de senere års kolossale tilstrømning af migranter fra Mellemøsten og Afrika har resulteret i, så kan det grænseløse indre EU ikke opretholdes. Derfor er det bydende nødvendigt, at EU får etableret et reelt og effektive ydre grænseværn, der kan holde migranter ude. Tiden er således nu for stærke politikere i alle EU-lande til at træde i karakter og udstikke og gennemføre den politik, som befolkningerne ønsker, og fortælle embedsværket i deres egne lande og i Bruxelles, hvorledes samarbejdet inden for EU skal fungere fremover.