Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den gensidige tillid mangler i mange lande

Mon ikke problemerne i USA med indførelsen af Obamacare i bund og grund skyldes de manglende forudsætninger i samfundet, som vi i Norden tager som en selvfølge?

Artiklens øverste billede
Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder har sat mange tanker i gang med sin kulturkanin. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Opmuntret af kulturminister Bertel Haarders efterlysning af emner til kulturkanonens ”det særligt danske” leverer professor Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet, i en kronik (JP 22/6) et særdeles seriøst bud, nemlig begrebet tillid. GTS giver interessante aspekter af begrebet og leverer i den spændende kronik også særdeles gode argumenter for sine synspunkter.

Og vi kan jo sagtens følge ham på vej og støtte ham med synspunkter, han ikke selv kommer ind på. Hele det danske velfærdssystem bygger f.eks. i bund og grund på, at vi har samme opfattelse af ret og rimelighed og af, at pligter og rettigheder i det store og hele skal harmonere. Når man gør sin pligt over for samfundet, dvs. udfører et stykke arbejde og betaler sine skatter, ja, så er samfundet også til din rådighed, når du midlertidigt – eller måske endog permanent – har brug for samfundets støtte. Det er et udtryk for gensidig tillid.

Der er ikke lovgivet for, at du nødvendigvis skal have betalt så og så meget i skat for at opnå samfundets hjælp, men vi tror i det store og hele så meget på hinanden, at vi hver især gør, hvad vi kan for at hjælpe samfundet til at hjælpe os.

Denne gensidige tillid mangler i mange lande; mon ikke problemerne i USA med indførelsen af Obamacare i bund og grund skyldes de manglende forudsætninger i samfundet, som vi i Norden tager som en selvfølge? Hele våbenlovgivningen derovre er jo i bund og grund udtryk for det modsatte af, hvad vi tror på. Det er nemlig en idealisering af gensidig mistro.

Mistede borgerlige rettigheder

O.k., nu skal vi ikke gøre os bedre, end vi er: Allerede i Steinckes socialreform fra 1933 sondrede man mellem værdigt trængende og dem, der ikke var det. Var du selvforskyldt arbejdsløs, blev kommunehjælpen afholdt som fattighjælp, og du mistede dine borgelige rettigheder som f.eks. valgretten.

Men problemet var ikke stort. Vi levede stort set alle efter samme normsæt: Gør, hvad du kan, og så står samfundet også til din rådighed. Sanktionerne forsvandt derfor med den senere bistandslov.

Hele den danske model, grundlagt i Septemberforliget 1899, hvor parterne bl.a. lovede at betragte hinanden som ligeberettigede forhandlingsparter, bygger jo i virkeligheden på begrebet gensidig tillid.

Et andet ry i USA

Men selv de bedste og mest sympatiske systemer har jo i verdenshistorien lidt et nederlag ved mødet med omverdenens mere brutale metoder. For øjeblikket har vi kontroverser med diverse udenlandske menneskerettighedsorganisationer og -myndigheder, fordi rettigheder, som i udlandet – f.eks. i Tyskland – er noget, man forsikrer sig til, i Danmark er rettigheder, der er skatteborgerbetalte og ikke hænger sammen med en måske arbejdsgiverbetalt forsikringspolice.

Den kendsgerning, at det offentlige i vid udstrækning sørger for vore fornødenheder, får ofte folk til at glemme modydelsen: Du skal selv gøre, hvad du kan for at leve op til den underforståede tillid. Du har et ansvar. Selv der, hvor der vitterligt er knyttet formalia til rettighederne – f.eks. ferieretten – render forkælede udlændinge nu rundt på landevejene, sikkert opmuntret af diverse venligboere og sagsbehandlere, og kræver ”ferie”, selvom de i øvrigt ikke laver dagens gerning og aldrig har gjort det.

Jeg har ladet mig fortælle, at i USA har etniske minoriteter, som herhjemme har et blakket ry med hensyn til villigheden til at bestille noget (er det mig tilladt at sige somaliere?), et helt andet ry. I USA er de nemlig flittige og stræbsomme. Fordi i USA er velfærdsydelserne sammenlignet med herhjemme nærmest ikke eksisterende.

Hjælpen kommer af sig selv

Gert Tinggaard Svendsen henviser til, at vor tillid kan misbruges, hvis folk hugger penge og jordbær ved boderne ved landevejene og i værste fald, at man ikke stiller barnevogne med børn på gaden. Men faren for misbrug af tillid ligger i et helt andet plan.

Med vores tillid står vi nærmest afmægtige over for indvandrende folkemasser, der opfatter vores velfærdsydelser af forskellig art som et tag selv-bord. Hvorfor bestille noget, når hjælpen kommer ganske af sig selv, helt ubetinget? De mange børn, som Allah (eller var det hans profet Erdogan?) har beordret dig til at sætte i verden, har du ikke selv ansvaret for at forsørge, det klarer hans overmand, den kristne gud – eller i hvert til fælde kommunekontoret.

Mange undersøgelser inden for virksomhedsledelse har påvist, at hvis man stiller begreberne tillid og kontrol/mistro over for hinanden som modpoler, så skal kontrol udvises med yderste forsigtighed, hvorimod tillid ikke kan underdrives.

Men det drejer sig her om virksomheder – særligt lokale – der jo er mindre, lukkede systemer i den forstand, at alle involverede arbejder mod samme mål og har den samme normmæssige ballast.

Men gælder det også hele samfund, der pludselig bliver lukket op for folk udefra med en helt anden baggrund? Begrebet tillid kan måske gradbøjes: fra tillid til uskyld til troskyldighed til enfold til naivitet. Kan vi gøre noget for at det gode nordiske begreb tillid ikke prostitueres til naivitet? Vil tillidsbegrebet helt forsvinde, hvis vi beskytter os mod misbrug? Vil ”sommerfuglevingestøvet” forsvinde?

Noget må sikkert gøres, men det må gøres med skønsomhed, hvis professor Gert Tinggaard Svendsens betragtninger fortsat skal have gyldighed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.