Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vores folkestyreform skal tænkes godt igennem

Moderne vestlige samfund er så komplicerede, at almindelige mennesker ikke kan overskue dem, og derfor bliver det udelukkende følelser, der bliver afgørende i folkeafstemninger.

Artiklens øverste billede
Den konservative Boris Johnson, tidligere London-borgmester, står tilbage som en af de store vindere efter afstemningen i Storbritannien om EU-medlemskabet. Arkivfoto: Stefan Rousseau/AP

Den 23. juni var en sørgelig dag både for det demokratiske folkestyre, for EU, for Storbritannien og for magtbalancen i den globale verden. Den mindst uddannede del af den britiske befolkning stemte Storbritannien ud af EU – og hvorfor?

Fordi de mener, at indvandrere tager deres job i Midt- og Vestengland. Sagen er dog imidlertid, at det er den teknologiske udvikling væk fra industrialisering, som var en del af Englands styrke, til digitalisering, der har taget deres arbejde, og det er de store byer, ikke mindst London, som har alle indvandrerne.

Fordi Bruxelles ikke skal bestemme over dem.

Men sagen er, at hvis de får en Norge-lignende tilknytning til EU, bestemmer Bruxelles udelukkende over dem, uden at de selv kan komme med i beslutningsprocessen. Og hvis de ikke får det, risikerer den britiske økonomi at gå rabundus, for de har alle dage levet af handel. Moderne vestlige samfund er så komplicerede, at almindelige mennesker ikke kan overskue dem, og derfor bliver det udelukkende følelser, der bliver afgørende i sådanne sager.

Sådan har det været i alle senere folkeafstemninger i Danmark vedrørende forhold i EU. Enten var det sikre at stemme nej, når man ikke kunne overskue tingene, eller også skulle Nyrup i hvert fald ikke tale ned til folk og bestemme, hvad de skulle mene, og i øvrigt vil man ud af EU, hvad enten det er retsforbehold eller euro, det drejer sig om.

Er det fair over for de 48,1 pct. og de mange, mange briter, der arbejder i andre europæiske lande, og som ikke har haft stemmeret i denne folkeafstemning, og som nu kommer til at befinde sig i ingenmandsland? Sikke en vækst i administrationssektoren, der bliver tale om, når hver enkelt sag skal forhandles og afgøres særskilt.

Gad vide, hvor mange der er uddannede til det i Midt- og Vestengland. Og gad vide, hvordan det vil gå med en engelske økonomi, når Skotland og Nordirland forlader Storbritannien. Det er en af demokratiets svagheder. Vi bør holde os til det repræsentative demokrati, som faktisk også er det, vi har, når vi skal finde afgørelser i disse komplicerede spørgsmål.

Det værste ved situationen er, at brexitvælgerne mener, at de kan få en handelsaftale med EU, men det er nok det, som EU vil tøve mest med at give dem. Hvorfor? Fordi hvis de får det, er EU bange for, at mange andre af de EU-skeptiske lande vil vælge det samme, og den dominoeffekt vil blive EU’s endeligt.

Derfor er realiteten, som jeg ser den, at Storbritannien har spillet bolden lige over på Rusland og Kinas banehalvdel. Gad vide, hvad Winston Churchill ville have sagt til det? Det var faktisk det, han advarede om ved slutningen af Anden Verdenskrig. Der er en grund til, at man kalder Putin for ”tsar Putin”.

De lande er som bekendt ikke demokratier, men de vil som Mellemøsten og Afrika gerne have fingrene i Vesteuropas velstand og viden, og de vil gerne sidde på magten i den globale verden. Se på verdenskortet. Danmark er som et knappenålshoved og Europa som en lillefingernegl i størrelsesforholdet til de andre kontinenter.

Ikke desto mindre er det den vestlige kultur, videnskab og politiske udvikling, der har bragt verden fremad – for hvor i verden har den almindelige borger bedre levevilkår, mere magt over deres egne liv og større frihed til at leve som og tænke og mene, hvad de vil, end i den del af verden. Hvad mon der vil ske med den tilstand, hvis, eller måske når, magten tipper over til Asiens stormagter.

Det er paradokset, at vi har friheden til at bestemme, men bestemmer vi ud fra udelukkende følelser og ikke viden og forstand, mister vi den frihed og den bestemmelsesret. Det er jo derfor, uddannelse og kritisk sans er så væsentlig for et demokrati.

Vi kender svaghederne ved demokratiet, for vi ved godt, at både Hitler og Lenin faktisk også, så vidt jeg husker, kom til magten gennem den demokratiske proces.

Det er demagogiens appel til den ubevidste ønsketænkning hos mennesker i pressede situationer, og dernæst kommer så midlerne: frygt og terror.

Både vi og EU bør derfor tænke vor folkestyreform godt igennem og en gang imellem tage tingene op til overvejelse.

Folkeafstemninger er nok ikke altid den bedste løsning i vores moderne samfund, og EU skal koncentrere sig om Europas forhold til resten af verden, dvs. sikkerheds- og udenrigspolitik, og så samarbejdsforholdene Europas lande imellem, og ikke blande sig i landenes indre detailstyring.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.