Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ferie er noget, man sparer op til – ikke noget, man demonstrerer for

Det må være nogle velmenende mennesker, som har sat flygtningene i gang med at demonstrere og kræve sommerferie, da det ville være helt utænkeligt, at noget tilsvarende ville finde sted i Syrien.

Flygtninge gik i protestmarch, fordi de kræver sommerferie, og mange vil mene, det er utaknemmeligt at kræve noget, før man har ydet noget som helst. Andre synes kun, at det er rimeligt.

Jeg tror desværre, at det er velmenende mennesker i den sidste gruppe, som har sat flygtningene i gang med at protestere, da det ville være helt utænkeligt, at noget tilsvarende ville finde sted i Syrien.

Det ville være helt utænkeligt, at noget tilsvarende ville finde sted i Syrien.

Desværre er det en stor bjørnetjeneste, som de velmenende gør dem. De sætter dem op imod måske halvdelen af befolkningen, hvilket vil gøre deres ophold i Danmark vanskeligere for dem.

Det er vel også begrænset, hvor mange timer de skal være i sprogskolen. Der er da også mange, f.eks. mindre næringsdrivende, som ikke altid holder ferie.

Jeg har været i Syrien adskillige gange, hvor jeg har boet ved en syrisk familie, og jeg har også rejst rundt i Syrien. Jeg er blevet modtaget med åbne gavmilde arme og holder derfor meget af Syrien og syrere, så ingen ønsker som mig det bedste for dem. Familien, jeg kendte, havde en treværelses lejlighed i Damaskus, som otte personer delte, og de to forsørgere havde kun ganske få gange holdt ferie. De havde fri hver fredag, det var alt, og ville de have mere fri, skulle de selv betale det.

Fredagen nød de meget. Da mødtes de med andre familiemedlemmer til picnic lidt uden for byen. De mødtes om formiddagen og blev der til langt ud på aftenen. De mandlige medlemmer, som havde arbejde, tog på arbejde ved ottetiden om morgenen og var først hjemme ved 22-23-tiden om aftenen.

Vejen til og fra arbejde var meget besværlig og tog lang tid, men deres arbejde sluttede først ved 20-21-tiden, måske kl. 22, alt efter hvad der var at lave.

Skal tilbage til Syrien

Familien var ganske tilfreds. De kunne måske godt have tænkt sig lidt mere, men var i det store og hele tilfreds. Vi snakkede ofte om, hvordan livet var i Danmark, at vi materielt havde meget mere, men at vi også skulle være supereffektive hele tiden. Jeg tror ikke, at familien ville have været bedre tjent med et liv i Danmark.

Det er muligt, at der var andre syrere, der havde bedre arbejdsforhold – det ville have været nogle med en bedre uddannelse. Den familie, jeg kom hos, var en ganske almindelig familie uden nogen uddannelse. Jeg vil tro, at det er dem, der er flest af i Syrien.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg synes, vi skal hjælpe syrere på flugt, men jeg synes, der skal gøres mere for dem, som ikke er nået ud af Syrien eller er i de omkringliggende lande. Familien, jeg kendte, er spredt i Jordan og Iran, og nogle er stadig i Damaskus, hvor de lever under meget vanskelige forhold.

Jeg synes ikke, at de syrere, som er nået her til landet, nødvendigvis skal integreres 100 pct. Jeg mener, de skal hjem igen, når krigen er forbi, og det synes jeg, de skal være forberedt på fra dag ét. De skal hjem og hjælpe deres landsmænd med at genopbygge landet; der bliver hårdt brug for det. Vores hjælp til dem kunne være at give børnene en god skolegang og de voksne mulighed for at uddanne sig, så det kan bruges i deres hjemland. For dem, der arbejder, burde der være mulighed for at blive fritaget for skat på opsparing, som bruges i/på Syrien.

Hvis de fra starten ved, at de skal tilbage, og ved, hvilke fordele de kan få, mens de er her, tror jeg faktisk, at både danskere og syrere kunne få glæde af at leve side om side. Mit håb ville da være, at syrerne kunne tage de bedste ting fra vores samfund med sig hjem, og det er i hvert tilfælde ikke at lave demonstrationer, fordi de ikke kan holde ferie, før man har sparet op til det. I modsat fald får de aldrig bygget deres land op igen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.