Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Når vi lader de unge lide

DF og de borgerlige partier forringer kommunernes økonomi, så der er færre penge til blandt andre socialt dårligt stillede og børn og unge.

Vores bekymringer, i forhold til at der kommer folk fra Mellemøsten til Danmark, gør, at mennesker i tusindvis lever lidelsesfulde og uværdige liv, og resulterer samtidig i, at vi ikke tager ordentlig hånd om vores unge.

Mange i Danmark synes, det er et kæmpe problem, at der kommer mennesker fra Mellemøsten til vores land. Det koster og skaber problemer. Men proportionerne er ikke på plads. Af de mange millioner, der flygter i og fra Syrien, kommer kun knap 300.000 til Europa, mens langt over en million kommer til fx et enkelt fattigt land som Libanon.

Det er ikke så mærkeligt, at omkring 15 pct. af de unge nu skærer i sig selv, og at 10 pct. har angst.

Siden 2011, da borgerkrigen i Syrien begyndte, er der kommet omkring 12.000 fra Syrien til Danmark. Libanons befolkning lider overlast, og de mange hundredtusinder syrere lever under kummerlige forhold i flygtningelejre, hvor fx børnene højest får en ringe uddannelse og lider afsavn.

Kommunerne beskæres

Vores medier udnytter, at konflikt og frygt giver læsere og seere. Og mange partier ridder med på bølgen ved at puste til frygten og scorer billige point på at sige, at vi ikke skal tage vores andel af de forfulgte, men i stedet ”eksportere” dem til andre lande. Det er vores fremtidsfrygt, der gør, at mange i Danmark tror, at vi er ved at bukke under, på grund af at der kommer folk til landet.

Men det er slet ikke der, vi er. Selvfølgelig koster det på kort sigt at integrere folk, men det hjælper ikke, at vi har en integrationsminister, der har travlt med at gøre forholdene for dem værre i stedet for at integrere dem.

Problemet er ikke flygtningene, men den måde, vi forholder os til dem og behandler dem på. Hovedproblemet er, at vores frygt får folk til at stemme på partier, som ikke tager hånd om de store problemer i Danmark, men blot er bistre over for folk udefra. Fx forringer DF og de borgerlige partier kommunernes økonomi, så der er færre penge til blandt andre socialt dårligt stillede og børn og unge.

Samtidig presses mange unge nu for hårdt gennem uddannelsessystemet med ringere folkeskoler og mere pres på de videregående uddannelser. Det er ikke så mærkeligt, at omkring 15 pct. af de unge nu skærer i sig selv, og at 10 pct. har angst. Det kan vi ikke være bekendt. Det skyldes ikke, at asylcentre og integration tager pengene – en god del af disse tages fra ulandsbistanden – men det skyldes, at DF og de borgerlige partier vælger at tage penge fra kommunerne og socialt dårligt stillede for bl.a. at gøre det billigere fx at købe store biler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.