Danmark må ikke løbe tør for talent

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Løber Danmark tør for talent? Sådan spørger professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsberg, og adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center, her i avisen (14/6). De efterlyser, at der fra politisk hold bliver udviklet en talentstrategi for vores uddannelses- og forskningssystem, og at der bliver etableret et elitespor i vores uddannelsessystem.

Mit svar er: Danmark må ikke løbe tør for talent. Og det bliver heller ikke virkelighed, for regeringen har fuldt ud fokus på problemstillingen. I regeringen er vi optaget af at styrke talentudviklingen, så de allerdygtigste studerende får mulighed for at nå deres fulde potentiale.

I 2017 vil vi præsentere et eliteudspil, der skal bidrage til, at vi kan udfordre de allerdygtigste studerende endnu mere.

Arbejdet er i gang

Arbejdet er allerede i gang. Fra 2015 fik uddannelsesinstitutionerne mulighed for at lave særlige talentspor med ekstra arbejdsbelastning. Institutionerne er så småt begyndt at bruge talentsporene.

Eksempelvis har Aarhus Universitet indført det på fysik, hvor de dygtigste studerende allerede fra det andet år på studiet kan optages på et talentforløb med yderligere ECTS i form af ekstra opgaver, tilknytning til forskergrupper m.v.

De formelle rammer om talentspor var blandt andet inspireret af Danmarks Tekniske Universitet, der i en årrække har tilbudt de 10 pct. dygtigste studerende et særligt talentforløb med tilknytning til en forskergruppe, en personlig mentor blandt universitetets internationalt anerkendte forskere, et udlandsophold m.v. Jeg kan kun opfordre andre institutioner til at sætte skub i brugen af talentsporene.

Fremdriftsreformen er for rigid

Kronikkens forfattere kritiserer fremdriftsreformen og skriver, at den bl.a. hæmmer de studerendes mulighed for at starte egen virksomhed.

Hertil vil jeg sige: Vi har taget ansvar for en justering af fremdriftsreformen, allerede få måneder efter vi overtog regeringsansvaret.

Fremdriftsreformen har været for rigid. Derfor er den netop blevet lempet, og mulighederne for dispensation for eksempelvis for studerende, der også er iværksættere, er blevet styrket. Det handler om at finde den rette balance mellem ønsket om dygtige og flittige studerende og ambitionen om, at mange flere studerende i de kommende år vil tage springet og starte egen virksomhed. Jeg håber, at vi nu har fundet den rigtige balance.

Forfatterne skriver, at kvantiteten har taget magten fra kvaliteten. Det er jeg langt hen ad vejen enig i. Vi har længe fokuseret alt for snævert på kvantitet i uddannelsessystemet. Det har været rigtigt at få flere til at tage en videregående uddannelse. Men vi har ikke haft tilstrækkeligt fokus på kvalitet og relevans. Det er der brug for nu.

Styrket fokus på kvalitet

Derfor vil jeg senere på året præsentere en reform af den måde, som vi finansierer de videregående uddannelser, hvor formålet netop er et styrket fokus på kvalitet og overgangen til beskæftigelse efter afslutningen af studierne.

Jeg har ligeledes iværksat et eftersyn, som skal se på, om uddannelsesinstitutionernes styringsmæssige rammer understøtter regeringens målsætninger om høj kvalitet og relevans på de videregående uddannelser.

Det fulde potentiale

Jeg er enig i, at vi skal sikre, at vores dygtigste studerende får muligheder og udfordringer, så de når deres fulde potentiale. Samtidig vil regeringen styrke kvaliteten i undervisningen og skabe et bedre match mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov. Vi er med andre ord rigtig godt på vej til at sikre, at Danmark ikke løber tør for talent. Det har vi simpelthen ikke råd til.