Kvinder i arbejde
Under et ferieophold i en lejlighed i Portugal oplevede jeg følgende: Lejligheden blev gjort ren hver dag af to kvinder, en lidt ældre og en yngre. De var effektive, og det bedste af det hele var, at de hyggede sig vældigt sammen, mens de gjorde rent. Humøret var ligefrem smittende.
Den tanke slog mig, at man kunne sende muslimske kvinder på kontanthjælp ud sammen med en dansk hjemmehjælper eller lignende. De ville lære at gå på arbejde, de kunne gøre det, de er vant til og også lære dansk. De ville ikke være alene på jobbet, og arbejdet skal ikke udvides, fordi de nu er to, men det vil i stedet give hjemmehjælperen tid til at snakke lidt med de ældre. En god idé?