Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Er det acceptabelt, at prins Henrik er gået på pension?

Prins Henrik kan godt overkomme at rejse på diverse ferier, men ikke at følge dronningen til Færøerne og meget mere. Det er for slapt.

En person, som er en del af et regentpar, går ikke på pension.

Vedkommende er bekendt med reglerne for et ægteskab på forhånd, og det bør prins Henrik også være. Det har været pinligt at være vidne til de utallige gange, han har udtalt sig til pressen om ønsket om være konge. Også for dronningen, hvilket hun tydeligt har vist. Det er illoyalt af ham.

Prins Henrik har levet et meget privilegeret liv i Danmark som først prins og siden med den ham tildelte titel prinsgemal, nok fordi det var det nærmeste, dronningen kunne efterkomme hans ønske.

Det har været et liv, som han stort set har været ene om at have med alle de goder, der er fulgt med. At det har været et godt liv, er prinsens statur et tydeligt bevis på.

Misundelsesværdige briter

Efter at have set den britiske dronning Elizabeth og prins Philip fejre hendes 90-års fødselsdag, hvor de som par viste et sammenhold, som er misundelsesværdigt i forhold til det danske, er det blevet endnu tydeligere, at prins Henrik ikke bør trække sig tilbage. Prins Philip er 95 år, hvilket han i øvrigt fyldte den samme dag, som Elizabeth blev fejret. Men der skulle ikke været fokus på ham, han stod ved sin dronnings og kones side de tre dage (og som i øvrigt alle dage i de over 60 år, de har været gift) og vitterligt stod op, også bærende en mange kilo tung bjørneskindshue. En præstation i sig selv.

I modsætning til dette har vi prins Henrik, som godt kan overkomme at rejse på diverse ferier, men ikke at følge dronningen til Færøerne og meget mere. Det er for slapt.

Som situationen står nu, ønsker vores regentpar at fejre sit guldbryllup i ubemærkethed. Det er selvfølgelig også på grund af Henrik, som ikke kan holde til det, og det ville i øvrigt også være mærkeligt, hvis han kunne, da han jo ikke kunne holde ud at være med til Margrethes 75-års fødselsdag, men godt kunne tage på ferie i Venedig dagen efter.

Mon tiden er inde?

Det er for slapt. Danskerne har nok gerne villet overvære et guldbryllup for at få noget for de penge, et kongehus koster.

Mon tiden er inde til, at dronningen abdicerer og lader Frederik og Mary komme til? Så undgår vi de pinligheder, der opstår, når dronningen er alene af sted og skal svare på spørgsmål om sin fraværende mand.

Jeg er ikke imod kongehuset, jeg er absolut royal, men der er grænser.

Efter min mening har Henrik skadet kongehusets omdømme, og derfor burde der rettes op på det ved at sætte kronprinseparret på tronen. Og så i øvrigt, når man går på pension, følger der normalt en mindre løn med, end når man er aktiv. Så jeg foreslår absolut en nedsættelse af Henriks ”løn”.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.