Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Demokrati og brexit

Der findes næppe et politisk parti, der ikke i tide og utide fremhæver sig som et demokratisk parti, der lægger vægt på, at landets styreform skal og bør være demokratisk.

I forbindelse med brexit viser det sig dog endnu en gang, at det er så som så med de danske partiers påståede demokratiske sindelag, når mere end halvdelen er villig til at vende demokratiet ryggen, hvis det fremmer deres politiske synspunkter eller deres økonomi. Mere specifikt synes venstrefløjen at være mest villig til at sælge demokratiet til fordel for implementering af deres socialistiske politik, mens især Venstre og De Konservative mere ofrer demokratiet på handelens og økonomiens alter. Den demokratiske ånd er næppe bedre i det øvrige Europa.

Flertallet viser sig altså at være til fals. Kan man købes med det ene, kan man også købes med det andet. Ikke særligt betryggende for den øvrige befolkning.

Ganske uanset politisk overbevisning vil enhver ægte demokrat ønske at høre folkets mening og med en vis stolthed være indstillet på som en selvfølgelighed at følge den, omend den skulle være i direkte modstrid med egne ønsker.

Både herhjemme og i EU bliver det vanskeligt at finde sådanne virkeligt demokratiske politikere. Tværtimod ser man den ene efter den anden korse sig, når talen kommer på det største udtryk for ægte demokrati, nemlig folkets stemme formet af folkeafstemninger.

Som den spanske regeringshær hurtigt blev en kommunistisk hær i Den Spanske Borgerkrig, blev det europæiske projekt hurtigt til et socialistisk, hvor en sådans totalitære tendens kun er blevet dæmpet dels af læren fra store socialiststaters forfald, og dels af hensynet til den finansielle sektors behov.

Havde man fra EU’s start, i stedet for hovmodig foragt for afstemninger, haft en ægte demokrats respekt for folkets stemme, var vi næsten med garanti ikke havnet i det nuværende brexits fortrædeligheder.

Nu er Englandsbåden

interessant

Så fik Storbritannien nok og kræver selvbestemmelsen tilbage. EU har udviklet sig til en mastodont, der tromler hen over nationalstaterne. Formålsparagraffen i EU forpligter unionen på altid at arbejde for endnu mere union. På den måde har et ellers fornuftigt samarbejde om frihandel udviklet sig til en uhørt detailstyring fra Bruxelles, hvor suveræniteten fosser ud af nationalstaterne til EU i en sådan grad, at EU nu dikterer, at vi skal sende børnecheck til østeuropæiske børn, der aldrig har været i Danmark, at vi skal have et grænseløst Europa osv.

Op mod 80 pct. af lovgivningen i Folketinget er direktiver fra EU. Vi skal naturligvis samarbejde med andre lande – men ikke i en union, der vil bestemme alt. Med brexit og Englands Independence Day er Englandsbåden virkelig blevet interessant for Danmark.

Et krakeleret billede

Jeg sidder i min stue med morgenkaffen og nyder fuglenes kvidren udenfor; har slukket for den historiske nyhed om, at Storbritannien har meldt sig ud af EU-fællesskabet. Ja, hvorfor ikke, det er vist så som så med det ”fællesskab”, især når vi snart har et fællesskab med det meste af Mellemøsten. Briterne har altid været foregangsmænd, og nu har de vist vejen for et mere og mere hensygnende Europa, der ikke aner, hvilket ben det skal stå på. Når toppen af planten ikke trives, går også hele planten ud. Måske er livet bare helt banalt, når det kommer til stykket, og måske er det også bare derfor, at flertallet af briterne har stemt sig ud af et fællesskab, som de ikke kunne se sig selv i længere. Også de ønsker kun at være i fred, at være uforstyrret i deres egen have, fri for indtrængende fremmedelementer og ugræs, der gør hele landskabsmaleriet til et stort mudret billede, hvor ingen ser sig selv længere.

Arild Ejsing, Søengen 6, Allerød

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.