Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Giv søfarten bedre vækstvilkår

Hvis Danmark skal levere havvindens svar på Google, skal rammerne være i top. Ellers vinder rederier fra andre lande på udbygningen, mens vi taber vores førerposition.

Det er en klar prioritet på begge politiske fløje at undgå en samfundsudvikling, hvor væksten kun sker i de største byer, mens resten af landet oplever, at borgere og arbejdspladser flytter væk. Derfor skal vi værne om de erhverv, som giver vækst i hele Danmark. Søfart er et af de erhverv – og vores kommuner har det tilfælles, at søfart har særlig betydning for os.

Vores kommuner hører også til i de områder af landet, hvor vækst og arbejdspladser er noget, som vi kæmper stenhårdt for. Her er søfart og offshore gode eksempler på erhverv med muligheder. For selv om rederierne ofte har hovedkontor i byerne, bor de søfarende i hele landet. Faktisk viser en ny analyse fra Danmarks Rederiforening, at de søfolk, som servicerer offshoreindustrien fra havet, langt hyppigere bor i det, som Skat kalder ”yderkommuner”.

Danmark har været på forkant inden for offshore, da vi på grund af olien i Nordsøen og vores tidlige satsning på havvind har haft blik for det vækstpotentiale. Det har også givet velfungerende rederier med søfolk på havet og job i land.

Regeringen anerkender dette potentiale. Så sent som søndag den 5. juni erklærede energi- og klimaministeren, at ambitionen er at gøre Nordsøen til ”havvindens Silicon Valley”. Det er både en rigtig og en mulig målsætning, men skal Danmark levere havvindens svar på Google, skal rammerne være i top. Ellers vinder rederier fra andre lande på udbygningen, mens vi taber vores førerposition.

Når danske rederier oplever en skærpet konkurrence, skyldes det kommercielle forhold såsom et mere veludviklet marked samt den faldende oliepris. Det skyldes også, at lande som Norge, Storbritannien og Holland har rykket, når det gælder konkurrencedygtige rammevilkår for denne del af søfarten.

Vi er derfor gået sammen om en appel til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som netop har sat et maritimt vækstteam i søen. Når teamet mødes første gang, bør det derfor tage hul på udfordringen, så den sidste del af offshorefartøjerne får konkurrencedygtige vilkår. Det vil dels fastholde en værdiskabende, dansk styrkeposition, og dels vil det fastholde og udvikle maritime arbejdspladser i hele landet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.