Postforliget er en skamstøtte

Danskerne har vist en kedelig evne til at glemme. Hvor mange vil huske postforliget af den 3. maj 2016, når de går hen og stemmer ved næste folketingsvalg?

For mig at se er postforliget en skamstøtte, som beviser de folkevalgtes uansvarlighed i forhold til den befolkning, de er sat til at tjene. Ingen bør glemme, at det var Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som vedtog dette forlig.

Præmissen synes at være den, at Post Danmark A/S i 2015 havde et underskud på 300 mio. kr., og at det er uacceptabelt. Men hvor står der skrevet, at postvirksomheden skal have overskud? Skal postvæsenet være en forretning? Skal det ikke først og fremmest være en offentlig service, som tjener hele befolkningen uanset bopæl?

Forretningsmæssig kalkule

Post Danmark ejes af PostNord, som igen ejes af den danske (40 pct.) og den svenske stat (60 pct.) – altså ikke af ”fæle” udenlandske kapitalistiske koncerner.

Vi har at gøre med ejerforhold, som befolkningen egentlig via vore folkevalgte skulle have kontrol med. Fra dansk side har et folketingsflertal nu afgivet den kontrol til fordel for en ren forretningsmæssig kalkule.

Forholdene i Danmark og Sverige er imidlertid meget forskellige. I Danmark skal vi fra den 1. juli betale 27 kr. for et lille brev med dag-til-dag udbringning (på nudansk: ”quickbreve”). I Sverige koster et alm. 50 gram-brev til udbringning i Sverige 6,50 SEK (siden den 1. april 2016). Et tilsvarende brev fra Sverige til en adressat i Danmark koster 13 SEK.

Prisforskellen er til at få øje på. Omsætningen og postmængden i Sverige er mange gange større end i Danmark, men er det hele forklaringen på, at det svenske datterselskab kan tilbyde borgerne en bedre service end det danske datterselskab? Eller er forskellen politisk?

Reformer for uheldige virkninger

Danmark har en statsminister og en regering, som uden konsekvens og uden folkeligt hjerte gennemfører store ”reformer” med dybt uheldige virkninger på befolkningen som helhed. Tænk også på den sidste kommunesammenlægning – det var virkelig én for meget – eller den kostbare udflytning af statsinstitutioner fra hovedstadsområdet til nogle større provinsbyer.

Befolkningen, provinsen og Udkantsdanmark har brug for en fungerende offentlig service, f.eks. bemandede salgssteder og forretninger på bus- og togstationer samt postomdeling fra dag til dag på alle hverdage. Men lige nu ser situationen håbløs ud. Det vil nok ikke engang hjælpe at flytte statsministeriet fra København til Thisted – Løkke har jo privatchauffør.