Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kommunale tilkøbsydelser er ingen succes

Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester for SF i København, efterspørger her i avisen 14/6, at kommunerne får mulighed for at drive regulær privat erhvervsvirksomhed. Og det er på trods af, at Koras nylige evaluering viser, at det ikke har været en succes i de kommuner, det har været prøvet.

Ninna Thomsen begrunder sit ønske med, at hun ønsker, at kommunen kan sikre borgerne den hjælp, som de »har brug for«. Jeg går ud fra, at de ældre i København bliver visiteret til den hjælp, de reelt har brug for, og derfor ikke har behov for at supplere den skattefinansierede service af nød. Tilkøbsydelser er 100 pct. brugerfinansierede serviceydelser, som ifølge den kommunale visitator ikke er nødvendig for den ældre, og som ligger udover det kommunale serviceniveau.

Kommunerne bør alene fokusere på at levere de visiterede ydelser og overlade almindelig salg af serviceydelser til private leverandører.

Kommunerne er – og bør heller ikke være – gearede til at drive privat erhvervsvirksomhed, som det er, når de sælger tilkøbsydelser. Evalueringen fra Kora viser, at kommunerne ikke har konkurrencedygtige priser og har brug for betydelige organisatoriske og formidlingsmæssige ressourcer til at etablere og drive de kommunale tilkøbsvirksomheder.

Dertil kommer, at kun 2 pct. af de ældre borgere, der får hjælp af den kommunale leverandør, i løbet af et år har købt ekstra hjemmehjælp af kommunen. Det er væsentligt færre, end kommunerne forventede.

Sådan bør det fortsætte

Offentlige myndigheder skal ikke bruge tid og ressourcer på at konkurrere med private virksomheder på det private marked.

I dag må kommunerne kun levere de servicer, som de ældre har brug for og dermed er visiteret til, og som er skattefinansierede.

Hvis ældre borgere efterspørger andre ydelser, kan de naturligvis købe dem hos en privat leverandør med fuld brugerfinansiering.

Sådan er reglerne i dag, og sådan bør de også være fremover.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.