Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi er klar til at løfte – er politikerne klar til at skabe rammerne?

Frivilligt arbejde af høj kvalitet og med reel effekt kræver stabil og forudsigelig finansiering. Alligevel har vi i dag en finansiering af den frivillige sociale indsats, der bedst sammenlignes med et kludetæppe, hvor nye offentlige puljer, fondsbidrag og egne midler væves ind for at dække huller på om ikke daglig basis så noget, der ligner.

Så er årets folkemøde på Bornholm veloverstået med gode debatter om, hvordan vi frivillige organisationer bl.a. kan bidrage til en bedre integration, til at udvikle nye løsninger på sociale udfordringer, modarbejde radikalisering og hjælpe udsatte familier med bedre at kunne håndtere hverdagens udfordringer.

Ja, der er nok at tage fat på for det frivillige Danmark. Heldigvis er vi klar til at hjælpe – og også gerne hjælpe flere. F.eks. har vi i Røde Kors på et år næsten fordoblet antallet af frivillige, der hjælper med at integrere de mange nye flygtninge i Danmark. Og faktisk oplever jeg, at rigtig mange frivillige organisationer i disse dage smøger ærmerne op og påtager sig nye opgaver, fordi der er flere, der har brug for os. Der synes at være bred politisk enighed om, at civilsamfundet skal spille en langt større rolle i fremtidens velfærdssamfund.

Skal vi virkeliggøre den ambition, er der en ting, som politikerne ikke kan blive ved med at debattere uden om: Der er behov for, at vi grundlæggende ser på, hvordan vi forbedrer rammerne for de frivillige foreninger. Og selv om det er forudsigeligt, må jeg bare sige, at her er finansieringen af vores arbejde det vigtigste. Det debatterede jeg med en række politikere på forrige års folkemøde, og på det nyligt overståede folkemøde har jeg igen rejst udfordringen. For der er endnu ikke fundet en holdbar løsning.

Vi vil gerne bidrage til at indfri politikernes høje ambitioner. Både fordi vi også oplever, at nogle opgaver simpelthen må vige pladsen for nye i en presset offentlig sektor. Og fordi nogle opgaver løses bedst af frivillige. Hvor fællesskab, relationer og nærhed er afgørende for opgaveløsningen, kan frivilliges bidrag skabe synergi og merværdi.

Men – og det er et stort men – frivilligt arbejde af høj kvalitet og med reel effekt kræver stabil og forudsigelig finansiering. Jeg tror egentlig, det er ret indlysende for de fleste. Alligevel har vi fortsat i dag en finansiering af den frivillige sociale indsats, der bedst sammenlignes med et kludetæppe, hvor nye offentlige puljer, fondsbidrag og egne midler væves ind for at dække huller på om ikke daglig basis så noget, der ligner.

Stor egenfinansiering

Gennem vores Røde Kors-butikker egenfinansierer vi en stor del af vores frivillige arbejde. Som eksempel har vi på integrationsområdet rejst 50 ører for hver krone, vi i 2015 fik fra staten.

Faktisk indsamlede vi i Røde Kors mere end nogensinde før i 2015. Men skal vi indfri ambitionerne, kan vi ikke klare det selv.

Hvis anerkendte indsatser med dokumenteret effekt kun er sikret finansiering ét år frem, betyder det, at vi bruger alt for mange ressourcer på at søge nye midler, og det hæmmer mulighederne for langsigtet planlægning og udvikling.

Mit forslag er derfor helt enkelt: På det frivillige sociale område skal der indføres en ny fordelingsnøgle, der sikrer kontinuitet i finansieringen for de organisationer, som har vist, at de kan levere varen. Samtidig skal der oprettes særlige udviklingspuljer, så vi sikrer innovation og midler til nye organisationer. Vi kan hente inspiration fra den måde, vi uddeler midler til civilsamfundsorganisationernes internationale arbejde, hvor de organisationer, der lever op til bestemte krav for kvalitet og effekt, får en flerårig rammebevilling. Det vil også sikre, at de statslige midler til frivilligt socialt arbejde i langt højere grad kan styres af langsigtede sociale mål.

Om der er nok penge i de eksisterende kasser, er svært at sige. Men i første omgang kan vi få mere for de midler, der allerede findes i satspulje, tipsmidler mv. Vi skylder både de udsatte og alle, der betaler til fællesskabet, at gøre noget ved det. Og ikke mindst de tusinder af frivillige, der hver dag lægger hjerte og tid i at gøre en forskel for dem, der har allermest brug for det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.