Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En ”forenet overregering”

Dengang de gamle tyske og franske statsmænd barslede med tanken om et forenet Europa, havde de USA som model, hvor ca. 50 stater fungerede som én nation – uden at reagere på, at disse ca. 50 stater havde og stadig har samme sprog og grundlæggende kultur.

Men nu har vi 28 medlemslande i det forenede Europa med 28 forskellige sprog og kulturer. Heldigvis er størstedelen af disse lande velhavende og industrielt meget aktive, hvad der ikke kan siges om resten.

Der skulle være fri bevægelighed og mulighed for beskæftigelse over hele Europa, men beskyttelse af vore ydre grænser – det faldt ikke de høje herrer ind.

Hovedstaden for dette konglomerat skulle placeres i Bruxelles, men for at Frankrig kunne bevare sit image som verdensmagt, skulle der bygges et ekstra hovedkvarter til gud ved hvor mange milliarder i Strasbourg, hvortil hele systemet skulle flyttes regelmæssigt og fungere derfra i kortere perioder og igen med flytte- og andre udgifter ligeledes i milliardklassen – og det har indtil nu ikke været til at ændre.

Samtlige medlemslande har – og havde også før – selvstændige og demokratisk valgte folketing, rigsdage, eller hvad de benævnes som, som med større eller mindre held regerer de enkelte nationer, og hvis vi ikke er tilfredse med dem, kan vi ved demokratiske valg udskifte dem senest hvert fjerde år.

Dem har vi stadig, men vi har nu en ”forenet overregering”, der har Bruxelles som officielt sæde, hvor de med parlamenter, kommissioner og overordnede styreorganer enerådende bestemmer alt, hvad medlemslandene må og skal foretage sig, og giver påmindelser og skyhøje bøder til de lande, der har egne (andre) opfattelser af, hvordan de vil styre deres lande.

For at kunne fungere har EU en organisation på 30-40.000 ansatte, som vi så også skal føde på.

Vore danske virksomheder har alle dage kunnet samarbejde og handle med stort set hele den øvrige verden uden at skulle slå sig for brystet og prale med, at de er medlem af EU.

For nylig bragte avisen et kort over Europa, der viste befolkningernes mening om at forblive i EU, og hvem der ønskede at komme ud.

Det var bl.a. Storbritannien, Frankrig, Portugal, Spanien og Grækenland, mens Danmark og Tyskland lå ganske tæt ved grænselinjen for ja/nej.

Vi har jo set, hvad den seneste folkeafstemning om emnet resulterede i her i Danmark, men at ingen af de ledende politikere i Danmark tør vove at afholde en uddanmark-afstemning.

Jeg tror, at brexit vinder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.