Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sankthans er en gentagelse af fortidens synder

Burde sommersolhverv ikke fejres med glæde på samme måde, som vi gør med vintersolhverv, hvor vi fejrer julen og Jesusbarnets fødsel?

Midsommer er en dejlig tid, hvor sommeren rigtigt begynder, og der er al mulig grund til at være glad. Men desværre har nogle mørkemænd engang bestemt, at sankthans ikke må fejres med sorgløs glæde, men at aftenen skal være fyldt med frygt og overtro, hvor man dystert står og ser en dukke, som forestiller en ældre dame, brænde i stykker og forkulle foran øjnene på skræmte børn og andægtige voksne.

Men hvorfor skal det være så trist? Burde sommersolhverv ikke fejres med glæde på samme måde, som vi gør med vintersolhverv, hvor vi fejrer julen og Jesusbarnets fødsel? Sankthans fejres til ære for Johannes Døberens fødsel. Det fortælles, at denne mand døbte Jesus, så han kunne blive kristen.

På denne baggrund kan det undre, at præster medvirker som talere ved nogle af disse arrangementer, som er en underlig afart af gudstjenester i det fri og satanistisk dyrkelse af glæden ved at lade en kvindefigur forsvinde ved en vanærende og lidelsesfuld død på bålet.

Måske er det på tide, at den danske folkekirke træder i karakter og fortæller os, hvor den står her i spændingsfeltet imellem tradition, tro og overtro samt fortidens synder, hvor kirken i nogle perioder har spillet en positiv rolle, mens den i andre har været et redskab for magthavernes barbari, herunder heksejagten på især kloge kvinder på Christian IV’s tid.

Nok er det længe siden. Men kirken burde da i det mindste give slip på den mistænkeliggørelse og syndebuksmentalitet vendt imod kvinder, som prægede datiden. Myten om troldkvinderne, som drager på kost til sabbat med Djævelen, blev skabt i kirkelige kredse, udbredt med skriftet ”Heksehammeren” og har nydt fremme i såvel katolske som protestantiske kredse, før hetzen udviklede sig til skueprocesser i en lang række lande, hvor uskyldige kvinder blev tortureret til at bekræfte heksemyterne og til sidst brændt på bålet.

Den første heksedukke

Det er præcis den samme myte, som videreføres, når man taler om at sende ”heksen” til Bloksbjerg. Første gang man ved af, at nogen satte en heksedukke på et bål i Danmark, er sankthansaften 1901 på Jelling Seminarium. Dengang var der nærmest ingen kvinder som elever eller lærere, og kvinderne havde på den tid ingen stemmeret. Lærerne på seminariet var til dels teologisk uddannede. Dvs. det kan meget vel have været en præst eller degn, som stod bag indførelsen af denne skik.

Det er også samfundets spidser, som har videreført den. Taleren er og har ofte været en præst eller en anden spidsborger i lokalsamfundet.

I dag er tidsånden dog heldigvis ved at ændre sig, og mange finder det uetisk at afbrænde dukker, som forestiller ældre kvinder. Men denne positive udvikling er først lige begyndt og blev skudt i gang af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, som allerede i sin første sankthanstale udtrykte kritik af fænomenet med en heksedukke på bålet. Året efter sørgede hun for, at der også var en trold. Derved fik hun flere til at tænke over, om der måske skulle ændres lidt på traditionerne.

I år har vi så en anden statsminister – Lars Løkke Rasmussen. Han har før deltaget i afbrænding af heksedukker på Marienborg, og det mener han tilsyneladende er helt i orden.

Men han kunne overveje, om ikke det var en idé at lægge stilen om. Man har jo, som tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde, et standpunkt, til man tager et nyt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.