Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvad bliver det næste? Sandkasser uden sand? Eller måske en svømmehal uden vand?

Hjørring kommune har i det nye sparekatalog foreslået, at dyreholdet i børnhaven Dyregården Ferdinand skal nedlægges.

Kære Hjørring kommune.

Mit navn er Helene Bech Bolander, og jeg er mor til to helt fantastiske børn, Emil og Ida.
Min søn er et af børnene på Dyregården i Hjørring og vi kunne som forældre ikke drømme om at vælge en anden børnehave til hverken ham eller vores datter.
Noget vi vægtede højt, da vi valgte børnehaven, var netop deres dyrehold, deres faciliteter og deres utrolig dygtige og faglige personale.


Vi har fra start set dyrene som en indgang til børnenes læring samt en enestående mulighed for at styrke børnene i at danne relationer.


Børnene lærer at omgås dyrene og aflæse deres adfærd, hvilket de vil kunne overføre til forholdet mellem mennesker og dermed kan styrke børnenes evne til at danne relationer.
Det vigtigste jeg ser i forhold til mit eget barns daglige omgang med dyreholdet, er, at det giver ham en meget sanselig oplevelse og læring, da relationen til dyr er en meget konkret måde at forstå verden på.


Har man dyr i institutionen, og er børnene med til at passe dem, får de et mere realistisk billede af, hvad dyr er. 
Dyrene er så meget andet end hvad vi ser i diverse tegnefilm, køber af plastik legetøj eller søde bamser eller læser om i en billedbog.


Dyr er også ulækre, besværlige og kræver masser af arbejde – og så kommer der lort ud af dem. De gør ikke altid, som vi forventer. Det kan da være en rigtig vigtig oplevelse at få.


Med den hensigt at videreformidle hvilket enormt tab det vil være for vores børn at miste dyreholdet på Dyregården i Hjørring, vil jeg forsøge at gøre mig tydelig på de fordele vores børn har af at omgås dyr.


De lærer først og fremmest, at vi er forskellige, og at vi har grænser. Det er en enorm gave at få den sociale kompetence, som barnet jo kan bruge resten af livet i en lang række forskellige situationer.
Dyr sætter grænser, og barnet lærer gennem relationen at have respekt for andre levende væsner og deres grænser. 
Der er nogen, der hjælper, bekymrer sig om og passer på barnet. Dyret er på samme måde et andet væsen, barnet kan ”passe på” og være sød imod. Det er en stor tilfredsstillelse og giver selvtillid at opleve gensidigheden i forhold til et dyr: Jo mere du selv giver, jo mere får du igen.

Hjørring kommune har en strategi, der fremgår af deres budget 2016-2019, der lyder:

”Dagpleje, vuggestuer og børnehaver
For de mindste børn er der fokus på, at der er nærværende og
konkrete mål for det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.
Det enkelte barn og den aktuelle børnegruppes forudsætninger,
er udgangspunktet for tilrettelæggelse af det pædagogiske
arbejde. Det er vigtigt, at børn og familier oplever, at der
arbejdes med at skabe gode overgange, når børnene skifter fra
et tilbud til et andet.”

Men hvor er det, I tilgodeser den trivsel, læring og udvikling vores børn har i det konkrete og i Hjørring kommune, enestående tilbud om at omgås dyr i deres dagstilbud?

Ligeledes deltog Hjørring kommune i 2013-2014 i et forskningsprojekt kaldet ”Barnet i centrum”, hvor der blev lagt vægt på områder som "Betydningen af at skabe tilknytning og gode overgange for
børn" og "Betydningen af at tilbyde børnene læringsmuligheder gennem nærvær i små grupper."

Vælger I nu at overse den betydning, at vores dyrehold kan have på børnenes evne til netop at skabe tilknytning og udviklingen af evnen til at danne relationer?

Vores barn er fra tiden i dagpleje vant til at være en del af en lille integreret gruppe børn og en primær omsorgsperson i sit dagplejetilbud.
Jeg tror, jeg kan tale på mange forældres veje, når jeg siger, at overgangen fra dette lille trygge forum til at være børnehavebarn til tider har været overvældende for børnene.


At gå fra en gruppe på fire børn til en gruppe på omkring 70 børn, eller på stuerne mellem 10-20 børn, har det virkelig været en vigtig faktor, at man har haft fokus på netop de gode overgange, som Hjørring kommune jo heldigvis har dygtiggjort sig i.


Så jeg vil appellere til, at I vil opretholde den indsigt, I fik under dette projekt, og se på det faktum at dyrene ovre i stalden giver pædagogerne en enestående mulighed for at tage små grupper at børn med over og have samvær med deres firbenede vener, når udfordringerne omkring at være i en børnehave bliver for overvældende.

Jeg ved at mit eget barn har nyt godt af denne mulighed. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvor meget han har lært, udviklet sig og i det hele taget profiteret af at være en del af en Dyregård.

Vi har som forældre gjort os mange overvejelser om hvilken institution, vi valgte til vores barn, og det er vælge en dyregård, har betydet, at vi har til valgt dyrene i vores barns liv.
Jeg vil derfor opfordre alle, jeg kender, og alle der har læst med til at støtte op om at vores børn får lov at forblive i disse eminente, og i Hjørring, enestående forhold.

Hvad bliver det næste? Sandkasser uden sand? Eller måske en svømmehal uden vand?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.