Ejendomsskat efter handelspris
Det Konservative Folkeparti foreslår afskaffelse af ejendomsskatterne. En sympatisk tanke, hvis gennemførelse imidlertid vil give så stor manko i de offentlige kasser, at der sandsynligvis må opfølges med avancebeskatning ved salg.
Man kunne også fortsætte med en rimelig, løbende beskatning og lade den bero på ejendommens seneste handelspris. Ingen tvivl om korrekthed i vurderingen, da ejeren jo selv mener, det er ejendommens værdi.
Fastfrysning af niveauet indtil næste ejerskifte. Så tvinges ejer ikke til at sælge grundet stigende vurdering/beskatning.